Har du købt billet til 2021 eller fået ombyttet din billet fra 2020 til 2021, er du som udgangspunkt sikret plads til Tønder Festival 2021. Skulle der komme myndighedskrav der afgør, at festivalen skal afvikles med færre publikummer end normalt, vil vi være nødsaget til at annullere nogle billetkøb.
Bliver dét en realitet, har vi besluttet at følge et ”sidst ind, først ud”-princip, hvilket betyder, at jo tidligere du har købt billet, jo mere er du sikret deltagelse til Tønder Festival 2021.
Skulle man være så uheldig, at ens billet bliver annulleret, vil man blive kontaktet af vores billetudbyder og naturligvis få refunderet sin billet.