Flere navne klar til Tønder Festival

Home/Flere navne klar til Tønder Festival

Flere navne klar til Tønder Festival

Otte internationale og danske navne er føjet til plakaten på Tønder Festival 2019. Blandt andre amerikanske John Moreland og Charley Crockett, australske Dan Sultan og danske Jonah Blacksmith og Dreamers’ Circus.

Det nye år er skudt ind, og der er meget at glæde sig til. For eksempel Tønder Festival 2019, som nu kan offentliggøre endnu en stribe navne til årets festival.

Tre sangskrivere fra USA
Fra USA kommer John Moreland (billedet ovenfor), som begejstrede i Telt 1 under festivalen i 2017. Desuden to nyere amerikanske navne med folk, blues og country i ærmet: Charley Crockett og Max Gomez.

Australsk stjerne
Sidste år måtte australske Dan Sultan desværre melde afbud, men han er nu klar til Tønder 2019. Det samme er skotske Adam Holmes & The Embers, som gæster festivalen for tredje gang.

Stærke skandinaviske kort
Danske Jonah Blacksmith, som bragede igennem i Tønder for fire år siden, spiller en håndfuld filmkoncerter på udvalgte festivaler denne sommer, og en af koncerterne bliver i Tønder. Et andet topnavn, der vender tilbage, er dansk-svenske Dreamers’ Circus. Fra Finland kommer den anerkendte kantele-spiller og sangskriver Maija Kauhanen.

SE MERE OM KUNSTNERNE HER.

Kunstnere 2019 – indtil videre:
John Prine (USA), Kate Rusby (UK), John Moreland (USA), The Savage Rose (DK), Bjørn Eidsvåg (NO), Jonah Blacksmith (DK), Dreamers’ Circus (DK), Dan Sultan (AUS), Skipinnish (SCO), The Ghost of Paul Revere (USA), Martin Harley (UK), Julie Fowlis (SCO), Finbar Furey (IRL), Chris Smither (USA), Jenn Grant (CAN), Old Man Luedecke (CAN), Leslie Stevens (USA), Caitlin Canty (USA), The Tweed Project (ENG, SCO) og James Keelaghan (CAN), Charley Crockett (USA), Max Gomez (USA), Adam Holmes & The Embers (SCO), Maija Kauhanen (FIN).

Tønder Festival 22. 23. 24. 25. august 2019
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk