Flere navne klar til Tønder Festival 2018

Home/Nyheder/Flere navne klar til Tønder Festival 2018

Flere navne klar til Tønder Festival 2018

Der er americana, blues, bigband og skotsk folkrock i vente i Tønder, der byder på blandt andre The Lone Bellow, Colter Wall, Tide Lines, DR Big Band & Basco og en eksklusiv B. B. King Tribute-koncert.

Årets festival åbner med et brag torsdag 23. august, når DR Big Band går på scenen sammen med et af dansk folkemusiks flagskibe, kvartetten Basco. Og der venter flere store oplevelser, for Tønder Festival kan nu afsløre yderligere en stribe navne, der er føjet til programmet.

Unik urban blues
Danske Mike Andersen og band er tilbage på festivalen med blues, soul og stærke sange. Mike Andersen dukker også op i en anden sammenhæng, nemlig som musikalsk vært for en unik og eksklusiv tribute-koncert for den amerikanske bluesguitarist og sanger B. B. King. Et særligt band er sammensat til lejligheden, og publikum kan glæde sig til en række fine solister: Shaka & James Loveless, Thorbjørn Risager, Otis Grand, Henrik Freischlader og Morten Larsen.

Americana og nyt skotsk navn
Amerikanske The Lone Bellow, som Tønder var de første til at præsentere på dansk grund, og som i dag har et stort publikum herhjemme, er tilbage. Det samme er sidste års store nye navn, canadiske Colter Wall, som netop har givet koncert i Vega i København – en koncert, som Tønder Festival var arrangør af. Canadiske The Dead South kommer, og det samme gør countrytorpedoen Tami Neilson, som sidste år skabte fest og farver på festivalen. Fra Skotland kommer det nye og fremadstormende navn Tide Lines, som er godt på vej til at sætte sig på tronstolen for skotsk højlands-folkrock.

Åbning af festivalen
Åbningen af årets Tønder Festival finder sted torsdag 23. august kl. 12.30 på Open Air Scenen med DR Big Band & Basco. Der er fri entré og adgang for alle til åbningskoncerten.

SE MERE OM KUNSTNERNE HER!

Kunstnere 2018 – indtil videre:
The Lone Bellow (USA), Colter Wall (CAN), B. B. King Tribute feat. Mike Andersen, Shaka & James Loveless, Otis Grand, Thorbjørn Risager, Henrik Freischlader samt band (DK, USA, D), Mike Andersen (DK), Oysterband (UK), David Ramirez (USA), Melissa Horn (SE), The Secret Sisters (USA), William Crighton (AU), Skerryvore (SCO), MICHAEL FALCH og DÈT BAND (DK), Cóig (CAN), 3Hattrio (USA), The Bros. Landreth (CAN), Joey Landreth (CAN), Sharon Shannon (IRL), Vishtén (CAN), Annika Aakjær (DK), Ímar (SCO/IRL), Michael McGoldrick, John McCusker & John Doyle (SCO/IRL/UK), The Chair (SCO), Luke Winslow-King (USA), Darlingside (USA), Anne Linnet (DK), Sam Kelly & The Lost Boys (UK), Caamp (USA), The Brother Brothers (USA), Tyler Childers (USA), Irish Mythen (IRL), Gordie MacKeeman and His Rhythm Boys (CAN), Tide Lines (SCO), DR Big Band & Basco (DK), The Dead South (CAN), Tami Neilson (CAN/NZ).

Tønder Festival 23. 24. 25. 26. august 2018
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk

(FOTO: The Lone Bellow)

Facebook

Twitter