Bliv Frivillig

Frivillige søges til Festivalgrillen

30. maj 2022

Har du lyst til at være frivillig i en af Tønder Festivals ikoniske festivalmadboder? Så er Festivalgrillen det helt rigtige sted for dig!

God festivalmad er en vigtig del af festivaloplevelsen på Tønder Festival, og i mange år har Festivalgrillen været garanti for klassisk lækker festivalmad, der både stiller sulten, men også kurerer tømmermændene fra festivaldagen forinden. Festivalgrillen serverer grillpølser, burgere, helstegt pattegris og andre lækre retter. Grillen er placeret lige i hjertet af festivalpladsen, og fra vores salgsdisk kan vi skue ud på festivalens hovedstræde. Her er altid liv og glade dage.

Som frivillig i Festivalgrillen bliver du en del af et hold med fokus på fælleskab. Vi har vagter fordelt på alle festivaldagene, som er fordelt ligeligt på dag-, aften- og nattevagter.

I en festivalrestaurant er opgaverne mange, og derfor søges frivillige til flere forskellige arbejdsopgaver. Herunder servicering og hjælp til tilberedning af mad.

Vi søger frivillige, der:

  • kan holde hovedet koldt når tempoet er højt
  • er servicemindede
  • har lyst til en god festivaloplevelse med os andre frivillige på holdet

Nysgerrig?

Skulle du have lyst til at blive frivillig i Festivalgrillen, eller hvis du har spørgsmål, skal du være mere end velkommen til at kontakte A-leder, Jette Lind, på: jette@lind-abild.dk

Alternativt kan du tilmelde dig direkte ved at klikke på dette link: https://llk.dk/0t0b4b

Vil du vide lidt mere om, hvad Tønder Festival kan tilbyde dig som frivillig medarbejder? Så læs mere her.

Tønder Festival ønsker at afspejle det omgivende samfund, og derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge som frivillig på festivalen.

Område:
Funktion:
Ansøgningsfrist:
Kontakt:
Tønder Festival
Frivillig
Løbende
frivillig@tf.dk

Følg os

Vestergade 80,
6270 Tønder
Åbningstider
Mandag  9-16
Torsdag  9-16

Telefon åben alle hverdage mellem 8-12

Forbehold for ændringer
Tilmeld dig nyhedsbrev
* Skal udfyldes
bookmark
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram