Velkommen til Toiletholdet!
Vi er ca. 35 glade hjælpere, som sætter en ære i, at der er pæne toiletter på festivalpladsen under mottoet “En lille skid bedre”. Vi er delt op i hold med fællesskab i fokus, hvor både rutinerede og nye frivillige varetager 3 vagter om dagen a’ 5 timer. Derudover har vi et dagligt fællesmøde hvor vi får en fyraftensøl/vand.
Som frivillig på Toiletholdet kan du forvente at have én vagt hver dag på ét af de hyggeligste hold på hele Tønder Festival. Næsten alle toiletter er nye rengøringsvenlige toiletkabiner, og vi kan garantere godt musik, da du arbejder på selve festivalpladsen. Udover godt humør og gåpåmod, kræves der ingen kvalifikationer at være en del af Toiletholdet.
Nysgerrig?
Skulle du have lyst til at blive frivillig hos Toiletholdet, eller hvis du har spørgsmål, skal du være mere end velkommen til at kontakte holdets leder, Anker Danielsen, på: ankerdanielsen@gmail.com
Alternativt kan du tilmelde dig direkte ved at klikke på dette link: https://llk.dk/7vx36d
Vil du vide lidt mere om hvad Tønder Festival kan tilbyde dig som frivillig medarbejder? Så læs mere her.
Tønder Festival ønsker at afspejle det omgivende samfund, og derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge stillingen.