Bliv Frivillig

Tønder Festival søger A-leder til Specialølsbaren

8. oktober 2021

Til Specialølsbaren søger Tønder Festival en A-leder, som skal indgå i et lederteam sammen med funktionens B-ledere og festivalens overordnede ansvarlige for barer. Rollen som A-leder indebærer det ledende ansvar for funktionen.

Som navnet afslører, er baren specialiseret i at sælge specialøl. Varesortimentet tæller således alt fra pilsnere, over IPA til de mørkeste stouts.  Baren er placeret i centrum af festivalpladsen, med udsigt til både Telt 1 og den lange gågade, hvorfra festivalgæsterne transporterer sig fra den ene verdensklasse koncert til den næste.

Specialsølsbaren har mange år på bagen, og består af et frivillighold på cirka 65 medlemmer, som har et godt og stærkt frivilligfællesskab.

Tønder Festival søger en A-leder, der kan holde hovedet koldt i et, til tider, travlt arbejdsmiljø, og som kan tage ansvar og fordele arbejdsopgaver. Som A-leder for Festivalcaféen skal du varetage ansvaret for opbygningen af funktionen, driften under selve festivalen samt nedbrydning efter festivalen – selvfølgelig i samarbejde med funktionens lederteam og frivillige medarbejdere.

Mere præcist vil dine arbejdsopgaver som A-leder for Festivalcaféen være:

  • Bestilling af grej/materiel, udsmykning, beklædning m.m.
  • Varebestilling til funktionen
  • Koordinering, herunder opstilling, afvikling og nedbrydning af funktionen
  • Ansvar for de frivillige medarbejdere. Herunder vagtplaner
  • Kommunikation til restaurantens frivillige i det interne medarbejdersystem
  • Ansvar for sikkerhed på funktionen
  • Deltagelse i fællesmorgenmøder med alle andre A-ledere under festivalen
  • Deltagelse i tre årlige ledermøder samt et årligt vinterevalueringsmøde

Tønder Festival søger en frivillig A-leder med følgende personlige kvalifikationer som:

  • Kan holde hovedet koldt i et, til tider, travlt arbejdsmiljø
  • Kan tage ansvar og fordele arbejdsopgaver
  • Trives godt med teamwork og samarbejde

Vi kan tilbyde:

  • Et unikt indblik i hvordan en større musikfestival afvikles
  • Deltagelse i et tværfagligt frivilligfællesskab
  • Deltagelse i Tønder Festivals nye lederuddannelse
  • 3 årlige ledermøder med socialt samvær
  • Erfaring med frivilligledelse
  • Samarbejde med et hold af engagerede frivillige, der brænder for Tønder Festival

Kontaktoplysninger og ansøgning:

Skulle du have lyst til at blive A-leder i Specialølsbaren, eller hvis du har spørgsmål, skal du være mere end velkommen til at kontakte Tønder Festivals frivilligkoordinator, Mikael Sort på mso@tf.dk

Ansøgningen sendes til job@tf.dk senest den 1/12 2021.

Vil du vide mere, så se meget gerne videoen via dette link, hvor en af vores dygtige ledere fortæller mere om lederrollen på Tønder Festival.

Tønder Festival ønsker at afspejle det omgivende samfund, og derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Område:
Funktion:
Ansøgningsfrist:
Kontakt:
Tønder Festival
Frivillig A-leder
1/12 2021
job@tf.dk

Følg os

Vestergade 80,
6270 Tønder
Åbningstider
Mandag  9-16
Torsdag  9-16
Forbehold for ændringer

Tilmeld dig nyhedsbrev
* Skal udfyldes
bookmark
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram