Tønder Festival Non-profit logo
Tønder Festival Logo Non-profit

Bliv Frivillig

🖌️ B-leder til grafisk atmosfære

12. april 2023

Er du god til at opsætte kreative grafiske layouts og har du erfaring med grafisk kommunikation?

Tønder Festival søger en frivillig B-leder til vores grafiske del af atmosfæren.

Som b-leder for grafisk atmosfære vil du skulle udvikle grafisk materiale ud fra vores design-DNA. Du har styr på det tekniske og det visuelle, og du har forståelsen for, hvordan man får et godt sammenspil mellem visuelle og sproglige udtryk på en festivalplads. Du vil få mulighed for at sætte dit eget hold af frivillige til at hjælpe med de praktiske og grafiske opgaver.

Tønder Festival gør i høj grad brug af grafisk kommunikation. Både i løbet af året, men i særdeleshed under festivalen, hvor festivalpladsen bugner af alt fra prisskilte i alle mad- og ølbarer til store informationstavler spredt rundt på pladsen. Derudover vil du skulle planlægge og overse produktionen af bannere, skilte mv. i Tønder by i dagene op til festivalen. Du vil hovedsageligt være beskæftiget i ugerne op til festivalen, men vil også have opgaver der spreder sig over hele året.


Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver indebære: 

  • Ansvarlig for grafisk design og udførelsen af skiltning på og omkring festivalpladsen og i sceneområderne (herunder prislister, informationsskilte, nudging-skilte og lignende). 
  • Kontaktperson for frivillige ledere, der skal have udført grafisk design eller andet tryk på festivalpladsen.
  • Kontaktperson til trykkerier og andre grafiske leverandører.
  • Skulle det have din interesse, er der også mulighed for at kreere og koordinere informativt og visuelt lækkert content til vores sociale medier.

Nysgerrig?

Hvis det lyder som noget for dig eller har du spørgsmål, skal du være mere end velkommen til at kontakte sektionsleder for atmosfære Audur Hildibrandsdottir på audur@tf.dk.

Alternativt kan du også kontakte Tønder Festivals frivilligkoordinator på: heidi@tf.dk eller tlf: 74 72 46 10.

I første omgang hører vi gerne fra dig på telefon eller mail, og efterfølgende tager vi en helt uforpligtende samtale, hvor vi vil fortælle dig mere om at være leder på Tønder Festival.

Vil du vide mere, så se meget gerne videoen via dette link, hvor en af vores dygtige ledere fortæller mere om lederrollen på Tønder Festival.

Tønder Festival ønsker at afspejle det omgivende samfund, og derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Område:
Funktion:
Ansøgningsfrist:
Kontakt:
Tønder Festival
B-leder til grafisk atmosfære
Løbende
frivillig@tf.dk

Følg os

Tønder Festival Logo
Vestergade 80,
6270 Tønder
Åbningstider
Mandag-fredag kl. 10-14

Telefon åben alle hverdage mellem 10-12

Forbehold for ændringer
Tilmeld dig nyhedsbrev
* Skal udfyldes
bookmark
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram