Fuldt program på Tønder Festival

Home/Nyheder/Fuldt program på Tønder Festival

Fuldt program på Tønder Festival

De sidste navne er på plads til årets festival i Tønder. Publikum kan glæde sig til blandt andre Parker Millsap, Lukas Graham, Sam Outlaw (billedet), Mikael Wiehe, JD McPherson, Søren Huss, Northern Assembly, Niels Hausgaard… og mange flere.

Så bugner og strutter programmet på Tønder Festival 2018. Festivalen er stolt over at kunne præsentere et en alsidig buket med navne fra Canada, USA, Australien, New Zealand, Ungarn, Tyskland, England, Irland, Skotland, Grønland, Norge, Sverige og Danmark. Ikke færre end 22 internationale og danske navne er føjet til og fuldender musikprogrammet.

Store stemmer fra USA
Der er gensyn med den californiske countrykomet Sam Outlaw, der gæstede Tønder sidste år. Det samme gælder Parker Millsap, der i 2017 overbeviste Tønderpublikummet med solid bluesinspireret rootsrock. To nye amerikanske navne er i Tønder for første gang: JD McPherson, som blandt andet har arbejdet sammen med ovennævnte Parker Millsap samt Black Key’s Dan Aurbach, samt det nye ”outlaw”-countrynavn Paul Cauthen.

Fra øst og vest i Canada
Fra det østlige Canada kommer The East Pointers, som nyfortolker den traditionelle folkemusik, samt country- og bluegrassnavnet Pretty Archie. Desuden duoen Jolie Holland & Samantha Parton, der for små tyve år siden arbejdede sammen i det alternative countryband The Be Good Tanyas. Samantha Parton kommer fra Vancouver, og Jolie Holland oprindeligt fra Texas.

Irsk og skotsk topkvalitet
Gruppen Lankum, der tidligere har gæstet Tønder under navnet Lynched, har et godt greb om den traditionelle musik og har netop modtaget to priser ved BBC Radio 2 Folk Awards. De tager turen fra Irland til Tønder sammen med veteranerne Lúnasa, et af de helt store navne inden for den irske traditionsmusik. Fra Skotland kommer The Elephant Sessions, som var i Tønder i 2016, og som er blevet sammenlignet med kolleger som Shooglenifty og Peatbog Fearies.

Fra 70’erne og 90’ernes Sverige
To markante navne fra Sverige har sagt ja til at komme til Tønder. Sophie Zelmani, der i 90’erne fik et stort gennembrud med folkinspireret pop, og som er aktuel med sit 11. album, ”My Song”. Og så kommer en af sværvægterne fra den politiske musikscene i 70’erne, nemlig Mikael Wiehe, hvis engagement og aktivitetsniveau bestemt ikke er taget af med årene.

Højt belagt fra Danmark
Glæd jer til: Søren Huss, som har fået fine anmeldelse for sit seneste album, ”Midtlivsviser”, publikumsmagnet og Tønderveteran Niels Hausgaard, verdensstjerner og festivalhjemmevante Lukas Graham, fremstormende Northern Assembly, albumaktuelle og underfundige Laura Mo samt Bastard Kvintet, danseorkester på den traditionelle danske folkemusikscene. Læg hertil besøg af studerende fra folkemusikuddannelsen på konservatoriet i Esbjerg samt ikke mindst Folk Spot Denmark, der præsenterer en vifte af stærke danske og nordiske folkrootsnavne: Huldrelokkk, Louise Støjberg/Martin Rauff, Pøbel, Mary Jean, Vingefang, Hudna og Elmøe & Hoffmann.

Songwriter’s Circle x to
Tønder festival gentager sidste års succeser med Women’s Circle og Gentlemen’s Circle – eftermiddagskoncerter, hvor internationale og danske sangskrivere er på scenen sammen. Et kunstnerisk og til lejligheden kønsopdelt koncept med blik for det unikke møde mellem sangskrivere, der ikke i øvrigt arbejder sammen. Women’s Circle består i år af Tami Neilson fra Canada, Irish Mythen, som kommer fra Irland og bor i Canada, fra USA The Secret Sisters, som er søstrene Laura og Lydia Rogers, og danske Annika Aakjær og Laura Mo. Deltagerne i Gentlemen’s Circle er Jeffrey Foucault og Luke Winslow-King, begge fra USA, William Crighton fra Australien og Joey Landreth fra Canada samt danske Søren Huss.

Find omtaler af alle kunstnerne på www.tf.dk!

Kunstnere 2018:
The Mavericks (USA), The Lone Bellow (USA), Colter Wall (CAN), B. B. King Tribute feat. Mike Andersen, Shaka & James Loveless, Otis Grand, Thorbjørn Risager, Henrik Freischlader samt band (DK, USA, D), Mike Andersen (DK), Oysterband (UK), David Ramirez (USA), Melissa Horn (SE), The Secret Sisters (USA), William Crighton (AUS), Jeffrey Foucault (USA), Dusty Heart (USA), Skerryvore (SCO), MICHAEL FALCH og DÈT BAND (DK), Cóig (CAN), 3Hattrio (USA), The Bros. Landreth (CAN), Joey Landreth (CAN), Sharon Shannon (IRL), Vishtén (CAN), Annika Aakjær (DK), Ímar (SCO/IRL), Michael McGoldrick, John McCusker & John Doyle (SCO/IRL/UK), The Chair (SCO), Luke Winslow-King (USA), Darlingside (USA), Anne Linnet (DK), Sam Kelly & The Lost Boys (UK), Caamp (USA), The Brother Brothers (USA), Tyler Childers (USA), Irish Mythen (IRL), Gordie MacKeeman and His Rhythm Boys (CAN), Tide Lines (SCO), DR Big Band & Basco (DK), The Dead South (CAN), Tami Neilson (CAN/NZ), Allan Taylor (UK), All Our Exes Live In Texas (AUS), FolkBALTICA Ensemble (D, DK), Romengo (HU), Skipinnish (SCO), William Prince (CAN), Richard Inman (CAN), Gawurra (AUS), Dan Sultan (AUS), Mari Boine (NO), Vassvik (NO), Nive Nielsen (GRL), Rasmus Lyberth (GRL), Kellermensch (DK), Bastard (DK), Folk Spot 2018: Huldrelokkk (NO, SE, DK), Louise Støjberg/Martin Rauff (DK), Pøbel (DK), Mary Jean (DK), Vingefang (DK), Hudna (DK) og Elmøe & Hoffmann (DK), Folkekons (DK), JD McPherson (USA), Jolie Holland & Samantha Parton (USA, CAN), Lankum (IRL), Laura Mo (DK), Lukas Graham (DK), Lúnasa (IRL), Mikael Wiehe (SE), Niels Hausgaard (DK), Northern Assembly (DK), Parker Millsap (USA), Paul Cauthen (USA), Pretty Archie (CAN), Sam Outlaw (USA), Sophie Zelmani (SE), Søren Huss (DK), Gentlemen’s Circle (USA, CAN, AUS, DK), Women’s Circle (UK, CAN, NZ, DK), The East Pointers (CAN), The Elephant Sessions (SCO).

Tønder Festival 23. 24. 25. 26. august 2018
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk