John Prine hovednavn i Tønder

Home/Nyheder/John Prine hovednavn i Tønder

John Prine hovednavn i Tønder

Et af de helt store amerikanske sangskrivernavne, John Prine, er tilbage på Tønder Festival. Yderligere syv navne er føjet til plakaten, blandt andre The Savage Rose, Kate Rusby og Bjørn Eidsvåg.

Søndag aften i Telt 1 for tre år siden blev der skrevet historie i Tønder. Den amerikanske sangskriver John Prine stod på scenen og lukkede årets festival med manér. Nu kan publikum glæde sig til et gensyn, når John Prine bliver et af hovednavnene på Tønder Festival 2019. Med i bagagen har han et helt nyt album.

Flere topnavne vender tilbage
Et andet gensyn er med skotske Skipinnish. Denne supergruppe inden for traditionel skotsk musik er også tilbage i 2019. Flere topnavne, der har besøgt Tønder tidligere, er på plakaten i 2019: Kate Rusby, en af de store stemmer i britisk folk, og Julie Fowlis, som er en fornem fortolker af den gælisk-skotske tradition.

Glæd jer også til…
Fra Maine i USA kommer det relativt nye band The Ghost of Paul Revere, som i løbet af få år er blevet et af de helt varme navne på den amerikanske rootsscene. Fra Storbritannien kommer Martin Harley med ekvilibristisk slideguitarspil og solid blues og folk. Den norske sangskriverveteran Bjørn Eidsvåg kommer med sit band, og det samme gør Annisette med The Savage Rose – som åbner festivalen torsdag 22. august.

Festival-julegaveidé
Mangler du en god værtindegave, mandelgave, adventsgave, julegave – eller gave til manden i køkkenet eller til den studerende, der lige er flyttet hjemmefra? Hvis du er tosset med Tønder Festival, er der godt nyt, for nu kan du købe et Södahl-forklæde med TF broderi. Prisen er 200 kr., og det kan købes via festivalens webshop eller på kontoret, Vestergade 80, 6270 Tønder.

SE MERE OM KUNSTNERNE

Kunstnere 2019:
John Prine (USA), Kate Rusby (UK), The Savage Rose (DK), Bjørn Eidsvåg (NO), Skipinnish (SCO), The Ghost of Paul Revere (USA), Martin Harley (UK), Julie Fowlis (SCO), Finbar Furey (IRL), Chris Smither (USA), Jenn Grant (CAN), Old Man Luedecke (CAN), Leslie Stevens (USA), Caitlin Canty (USA), The Tweed Project (ENG, SCO) og James Keelaghan (CAN).

Tønder Festival 22. 23. 24. 25. august 2019
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk