Ø-leder søges til Depotet på Tønder Festival

Home/Kontakt/Ledige stillinger/Ø-leder søges til Depotet på Tønder Festival

Tønder Festival søger en, der har et godt kendskab til regnskaber og gerne til Navision.
Fra Depotet servicerer vi festivalens øvrige funktioner med alt fra tallerkener til tegnestifter og toiletpapir. Op til festivalen tager vi mod bestillinger fra funktionerne, afgiver ordrer til leverandører og kontrollerer ordrebekræftelser og modtagelse. Under festivalen udleverer vi og konterer – afstemmer indkommende varer med fakturaer og tjekker lager og fakturering. Efter festivalen returnerer vi resterende varer, modtager og afstemmer kreditnotaer og afleverer det til regnskab og laver opgørelser til festivalens regnskabsafdeling.

Alle disse handlinger kræver lager- og regnskabsstyring, så

  • er du vant til at arbejde med regnskaber
  • har kendskab til regnskabsprogrammer – allerhelst Navision

Og har du lyst til at være et sted, hvor

  • der er arbejde før, under og efter festivalen, men du ikke har fastsatte vagter under selve festivalen
  • du får daglig kontakt med mange af de andre funktioner på pladsen
  • du bliver en del af et godt team
  • vi gør meget ud af hyggen og tager os tid til en fælles pause undervejs
  • unge og gamle har det sjovt sammen

Og har du mod på

  • at arbejde i fritiden op til festivalen
  • at svæve over vandene under selve festivalen
  • at være vores kontrollant mandag og tirsdag efter festivalen
  • at sikre vores regnskaber i måneder efter festivalen

så har vi brug for dig.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du…

  • bliver en del af et stort fællesskab med engagement og begejstring som kerneværdier
  • får et frivilligarmbånd, der giver adgang til festivalpladsen, medarbejderbaren og medarbejderkantinen
  • får adgang til masser af lækre koncerter og sjove events
  • kan campere gratis på festivalens campingplads
  • får mulighed for at deltage i mandagsfesten, der bliver afholdt dagen efter festivalens afslutningskoncert
  • får mulighed for at deltage i den årlige midtvejsfest, der bliver afholdt hvert forår.

Lyder ovenstående som noget for dig, så se meget gerne denne video fra dette års festival, hvor én af vores dygtige ledere fortæller meget mere om lederrollen på Tønder Festival: klik her.

Ansøgning:

Skulle du have lyst til at blive Ø-leder på Depotet, eller hvis du har spørgsmål, skal du være mere end velkommen til at kontakte A-leder for Depotet, Margit Viig, på margit120656@gmail.com eller tlf: 51482120

Vil du vide lidt mere om hvad Tønder Festival kan tilbyde dig som frivillig medarbejder? Så læs mere her.

Tønder Festival ønsker at afspejle det omgivende samfund, og derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Tønder Festival er Nordeuropas største festival for folkemusik og har eksisteret siden 1974. Festivalen har opnået en position som en af de mest respekterede folk- og rootsfestivaler i verden. Tønder Festival afvikles hvert år i august måned og har ca. 2600 frivillige medarbejdere, 180 frivillige ledere og et sekretariat bestående af en økonomimedarbejder, en pladsansvarlig, tre projektledere, en kunstnerisk leder og en administrativ leder.