Tønder Festival søger en frivillig kontor blæksprutte

Home/Kontakt/Ledige stillinger/Tønder Festival søger en frivillig kontor blæksprutte

Har du lyst til at give en hånd med på vores kontor 1-2 gange i ugen? Tønder Festivals kontor har strygende travlt. Derfor mangler vi en frivillig ”blæksprutte”, til at hjælpe os med at holde kontoret ryddet og pænt.

Arbejdsopgaver:

  • Vande blomster og rydde op
  • Aflevere pap og flasker til genbrug
  • Rengøring af køkken inkl. køleskab, opvaskemaskine samt forefaldende rengøring
  • Fylde køleskab med drikkevarer
  • Indkøb af snacks og blomster til møder
  • Ad hoc opgaver på kontoret

Vi kan tilbyde:

  • Mulighed for at møde engagerede medarbejder på festivalens kontor
  • Samarbejde med et hold af engagerede frivillige, der brænder for Tønder Festival
  • Medarbejderarmbånd til festivalen
  • Invitation til Medarbejderfesten
  • Indblik i hvordan en større musikfestival afvikles

Kontaktoplysninger, ansættelsesforhold og ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist: 1. oktober 2020.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til projektleder, Helene Grunnet på mail: hgp@tf.dk eller telefon 74 72 46 10.

Tønder Festival er Nordeuropas største festival for folkemusik og har eksisteret siden 1974. Festivalen har opnået en position som en af de mest respekterede folk- og rootsfestivaler i verden.

Tønder Festival afvikles hvert år i august måned og har ca. 2800 frivillige medarbejdere, 180 frivillige ledere og et sekretariat bestående af en økonomimedarbejder, tre projektledere, en pladsansvarlig, en kunstnerisk leder og en administrativ direktør.