Spring til indhold
21/08-24/08

Albin Lee Meldau (SE)

fredag 23. august 2024 kl. 10:45 - Telt 2

En svensk stemme med bred appel

Albin Lee Meldau har for længst bevist sine evner som en fremragende popsmed, og han er et kæmpenavn i Sverige og Norge. Den 36-årige sanger og sangskriver trækker på den gode popkomponists inspirationslager fra pop, soul, indierock, country og meget andet. Hans lyse og kraftfulde vokal er et stærkt kort, og sangene hælder ofte til den melankolske og følsomme side.

fredag 23. august kl. 10:45 - Telt 2

Albin Lee Meldau udgav i 2016 en debut-EP’en “Lovers” efterfulgt af EP’en “Bloodshot” i 2017. Samme år deltog han på den store branchefestival South By Southwest i Austin, Texas, som var med til at sætte yderligere gang i karrieren. I 2018 udkom albummet “About You” på det amerikanske selskab Astralwerks. Albin Lee Meldau gik i 2020 nye veje og hengav sig til sit modersmål på albummet “På svenska”.

På Tønder Festival giver Albin Lee Meldau to koncerter. Den ene er en “Hommage på svenska”, hvor han og bandet fortolker og hylder den svenske sangskat med sange af Cornelis Vreeswijk, Alf Robertson, Fred Åkerström med flere. Den anden koncert er med hans egne sange fra bagkataloget og nye sange fra et kommende album i 2024. Eneste danske festival i 2024.

Følg kunstneren på sociale medier

Tilbage til oversigt

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: