Connie Kaldor (CAN)

Connie Kaldor kommer fra Saskatchewan i Canada og har i årtier arbejdet som sangskriver, forfatter og skuespiller. Hun har udgivet musik siden 1981 og har skrevet bøger, skuespil og musik til film og serier. En bredtfavnende kunstner, der ikke uden grund er blevet kaldt for et ikon på den canadiske musikscene. Connie Kaldor er født i 1953, og efter en universitetsuddannelse i teater og arbejde med forskellige teatergrupper besluttede hun i 1979 at gå sangskrivervejen. Hendes først album udkom i 1981, og siden er det blevet til 16 udgivelser. Det seneste er “Everyday Moments” fra efteråret 2019. Connie Kaldor har udgivet talrige bøger og musik for børn og har vundet tre canadiske Juno Awards for Best Children Album. Hun har desuden modtaget en pris fra den nordamerikanske Western Literature Association. Hovedparten af Connie Kaldors udgivelser er dog for voksne, og det er på livescenen og i selskab med publikum, hun for alvor folder sine evner ud som sangskriver og historiefortæller. Connie Kaldor, der har besøgt Tønder fire gange tidligere, optræder med band. Eneste danske festivalkoncert 2022.