FOTO: Camille Gladu Drouin

É.T.É (CAN)

Trioen É.T.É kommer fra Quebec i Canada og byder ind med nyfortolkning af den traditionelle folkemusik fra Quebec. Navnet er forbogstaverne i de tre medlemmers navne: Élisabeth Moquin, violin, vokal og stepdans, Thierry Clouette, vokal, multiinstrumentalist med bouzouki som hovedinstrument, og Élisabeth Giroux, cello, vokal. De har alle tre baggrund i klassisk musik, jazz og folkemusik og er musikuddannede på konservatorium og universitet. De tre musikere dannede i 2015 É.T.É og vandt hurtigt gehør på den canadiske musikscene. Første udgivelse, “Le boire des minuits”, kom i 2017, og snart efter modtog de den canadiske OPUS-pris i kategorien Discovery of The Year. É.T.É er med fine vokalharmonier, musikalsk overskud og styr på den traditionelle stepdans et band med nye ideer og formidling af den stærke musikkultur fra Quebec. Seneste album er “Sur Ces Eaux” fra 2022. Eneste danske festival i 2023.