Folk Spot: Jørgensen & Sørensen

Fredag 26. august - 18:15 - Klubscenen

Når man siger dansk folkemusik, kommer man ikke uden om den legendariske musiker Steffan Søgaard Sørensen, der bakkes op af ragtime-pianisten Kristian Jørgensen, som vi ellers kender fra jazz- og blues-scenen, hvilket der heller ikke bliver lagt skjul på. Duoen mødtes første gang i 1998, og har siden spillet sammen til traditionel dansk folkedans. Det fornægter sig ikke i udtrykket. Det rytmisk sikre og energiske spil får de gamle toture til at boble af liv og danselyst – det er musik, der går lige i fødderne. NB! Duoen er til denne koncert udvidet med violinisten Kristian Bugge.

Otte nordiske navne er med i et eksportfremstød 26. og 27. august under årets Tønder Festival. Folk Spot Danmark har siden 2012 præsenteret danske folk/roots-orkestre med ambitioner om at nå ud til et bredere publikum – både nationalt, men i særdeleshed også internationalt. Arrangørerne bag initiativet er SPOT Festival og Tønder Festival. Sammen har parterne en ambition om at eksportere og facilitere dansk folk/roots-musik. Mens SPOT har mange års erfaring med eksport af dansk musik, er Tønder Festival eksperter på folk/roots-genren. Igen i år er otte nordiske folk/roots-navne blevet udpeget af en international branche-jury.