FOTO: Dennis Morton

Hymns From Nineveh og Who Killed Bambi (DK)

En unik koncertaften med strygerensemblet Who Killed Bambi sammen med sangskriver og sanger Jonas H. Petersen, manden bag Hymns From Nineveh. Samarbejdet mellem Who Killed Bambi og Jonas H. Petersen begyndte i 2014 i forbindelse med indspilningen af Who Killed Bambis debutplade, hvor Jonas var gæstesolist. Siden har de to parter optrådt sammen ved flere lejligheder. I 2009 skabte Hymns From Nineveh opmærksomhed med en EP-udgivelse, og med en række album i de følgende år blev navnet slået fast. Blandt andet via hittet “A Kid On The Beach” fra albummet Visions” i 2013. Hymns From Nineveh udgav i 2019 sit første dansksprogede – og anmelderroste – album “Sindets Asyl”. Strygerensemblet Who Killed Bambi har siden deres første koncert i 2009 haft mere end travlt med egne udgivelser samt ikke mindst samarbejde med en imponerende række kunstnere så som Pernille Rosendahl, Rod Stewart, Oh Land, Søren Huss, Teitur, Palle Mikkelborg, Hannah Schneider, Alice Boman og Lydmor. Who Killed Bambis seneste udgivelse er albummet “12” fra maj 2021, hvor blandt andre Jonas H. Petersen medvirker.

Søndag 22. august 2021 kl. 19.30
Schweizerhalle – Tønder Kulturhus

Program:
Bjørn Eidsvåg
Hymns From Nineveh feat. Who Killed Bambi

Adgang en time før koncertstart.
Køb billet her