Michael McGoldrick, John McCusker & John Doyle (SCO/IRL/ENG)

De tre verdensstjerner inden for den instrumentale keltiske musik har både sammen og i andre sammenhænge besøgt Tønder tidligere og er nu tilbage med musikalske lækkerier på topniveau. Sammen og hver for sig har violinist John McCusker og uillean piper og fløjtespiller Michael McGoldrick redefineret den irsk/skotske lyd og nyder enorm respekt i internationale folkemusikkredse. Michael McGoldrick var i sin tid med til at starte Flook, har spillet med Lúnasa og har arbejdet med sit eget projekt Michael McGoldrick’s Future Trad Collective. Både han og John McCusker har turneret med Bob Dylan og Mark Knopfler. John McCusker har arbejdet med blandt andre Paolo Nutini, Heidi Talbot, Kate Rusby og Battlefield Band. John Doyle var sammen med Seamus Egan og Karan Casey kernen i irsk-amerikanske Solas. Hans stærke rytmiske guitarspil har kunnet høres med en lang række prominente navne som for eksempel Kate Rusby, Eileen Ivers og Linda Thompson. Doyle har desuden turneret med Joan Baez i flere år.

Fredag 27. august 2021 kl. 18
Schweizerhalle – Tønder Kulturhus

Program:
Folk Spot Denmark
Delgres
Michael McGoldrick, John McCusker og John Doyle

Adgang en time før koncertstart.
Køb billet her