Walter Parks (USA)

Søndag 28. august - 15:15 - Pumpehuset

Den amerikanske sangskriver, guitarist og historiefortæller Walter Parks er rundet af blues og roots og har blandt andet i en årrække spillet fast sammen med Woodstock-legenden Richie Havens. Han har desuden arbejdet sammen med sangerinden Judy Collins. Først og fremmest er han aktiv både som solist og i flere sammenhænge: Swamp Cabbage, The Unlawful Assembly samt ikke mindst Gumbo, Grits & Gravy. Sidstnævnte optræder på årets festival, og de øvrige medlemmer er Guy Davis og Bruce Molsky. Walter Parks, som er født i Florida, har stor indsigt i den traditionelle musikkultur i det sydlige USA. I 2020 blev han af The Library of Congress inviteret til at bidrage med sin store viden om musikken og kulturen i det sydøstlige Georgia – ”hollers, hymns and reels” med rødder i The Okefinokee Swamp homesteaders. Walter Parks giver solokoncert søndag eftermiddag i Pumpehuset.