“Selvom jeg synger på grønlandsk, så synger jeg ikke om Grønland. Jeg synger om mine tanker,” siger den 66-årige Rasmus Lyberth, der optræder på dette års Tønder Festival.
Af Claus Vittus
“Jeg har altid undret mig over at folk, der kommer til mine koncerter, kan rejse i deres fantasi. Helt til Grønland. Selvom jeg jo slet ikke synger om Grønland,” griner Rasmus Lyberth.
Oprindeligt sang Rasmus Lyberth både på dansk og engelsk, men han begyndte at synge på grønlandsk, da han var ung.
“Det blev et princip for mig, at verden også skulle høre det grønlandske sprog. Også selvom meget publikum jo ikke forstår, hvad jeg synger.”
“Folk, der lytter til mig, kommer jo selv med deres drømme, og de drømme fører dem til Grønland.”
Far: Bliv sømand
Rasmus Lyberth er ikke inspireret af det oprindelige inuitfolks musik for eksempel den sangform, som hører sammen med trommedans.
“Jeg kan godt lide at høre den traditionelle inuit-trommesang, men jeg synger ikke sådan noget,” siger han.
Da grønlandske Rasmus Lyberth var barn, kunne han både lide at spille teater og synge. Men hans far ville hellere have, at han blev sømand. Hans far kunne nemlig ikke selv rejse og sad derhjemme i bygden på Grønland syg af tuberkulose.
Fik et syn
Rasmus Lyberth fik hyre på et skib og tog fra Grønland – men han glemte aldrig sin glæde ved at synge. En dag i Finland, da den unge sømand sad og kiggede ud over havnen, fik han et syn. Han mødte sin fremtid og så sig selv optræde for et stort publikum.
Dengang hed han Ungak, som betyder lillebror på grønlandsk.Her mødte han den unge Rasmus, som han selv siger. Og han gik op til kaptajnen og fortalte, at han havde fået et syn om, at han skulle synge og spille skuespil og ikke være sømand.
