Ny dato for Tide Lines

Home/Ny dato for Tide Lines

Ny dato for Tide Lines

Tønder Festival bakker op bag koncertrække med det skotske band Tide Lines og er arrangør af turnéens første stop i Toftlund.

Sidste år i november stod Tønder Festival bag en gratis koncert med det skotske band Skerryvore i Skærbæk. Festivalen ville gerne give noget tilbage til lokalområdet. Nu gentager Tønder Festival initiativet, og det bliver i form af en gratis koncert i Musik- og Teaterhuset i Toftlund med et andet stort skotsk navn, Tide Lines.

Tønder Festival er medarrangør af Tide Lines’ turné rundt i Danmark i marts 2021.

Koncerten med Tide Lines i Toftlund er turnéens første og finder sted 19. marts 2021 kl. 20.00.

Billetbestilling til koncerten i Toftlund via billetten.dk. Til den koncert med fri entré er der maks. to billetter pr. person. Billetter kan hentes via dette link:

https://tonderfestival.billetten.dk/index/chooseprice/showid/224860/type/1

Tide Lines har siden starten i 2016 turneret intensivt og har blandt andet besøgt Tønder Festival to gange. De har udgivet albummet “Dreams We Never Lost” (2017), EP’en “Let’s Make Tonight” (2018) og de to singler “Running At The Dark” og “Heroes” i 2019. Tide Lines viderebringer den arv, Runrig efterlod sig, og har skabt sig et nyt publikum med en succesfuld opdatering af den klassiske highland-sound. Tide Lines består af sanger og guitarist Robert Robertson, Alisdair Turner på guitar og sækkepibe, Ross Wilson på keyboards og trommeslager Fergus Munro. Tide Lines er inspireret af de gæliske sange, den storslåede natur og den utæmmelige kærlighed.

www.tidelinesband.com