Tønder Festival Non-profit logo
Login

Nyheder

DMA prisfest og koncert med Efterklang

29. september 2021
Foto: Dennis Morton

I år rykker Danish Music Awards Roots til Tønder lørdag 27. november, og dagen før inviterer Tønder Festival til eksklusiv koncert med det danske band Efterklang.

Det bliver en weekend i musikkens tegn i Tønder. Fredag 26. november kl. 20 står det roste og internationalt kendte danske band Efterklang på scenen i Schweizerhalle – Tønder Kulturhus.  

Koncerten med Efterklang er optakt til prisuddelingsfesten Danish Music Awards Roots  (DMA) 2021, som finder sted lørdag 27. november samme sted. DMA Roots 2021 er et samarbejde mellem genreorganisationen Tempi og Tønder Festival.

Branchedag flytter til 2022
Oprindeligt var der planlagt en særlig musikbranchedag søndag 28. november i forbindelse med DMA Roots. På grund af kommunalvalg og deraf manglende tilsagn fra politikere er denne branchedag flyttet til Tønder Festival 2022. Info om tid, sted og indhold bliver meldt ud senere.

Prisfest for folk- og rootsmusikken
Danish Music Awards Roots 2021 byder på masser af livemusik og uddeling af syv priser. Glæd jer til at opleve en række aktuelle folk- roots- og worldnavne på scenen:

Dawda Jobarteh og Kamilla Haugaard – kora, keyboard og vokal i mødet mellem vestafrikanske traditioner, jazz og folk

DJ Sabs – roots & hybrid, afrobeat, rootsreggae, folk m.m.

Who Killed Bambi – højprofileret dansk strygerensemble – med
danske Mia Guldhammer (Mallebrok, Virelai), finske Mirja Klippel (tidligere DMA-prismodtager) og tyrkisk/danske Berrin Bas (Tuhaf)

Baby Did A Bad Thing – dansk anmelderrost americana/roots

Fionia Folk Brothers – dansk folkemusik fra øverste hylde

Der bliver uddelt følgende priser:

Årets Danske Rootsudgivelse

Årets Danske Rootstrack

Årets Danske Rootskomponist

Årets Danske Rootsnavn

Årets Nye Danske Rootsnavn

Årets Danske Rootslivenavn

Traditionsprisen

Se mere om livenavne og priser på tempi.nu

Om Efterklang
Det danske band er dannet i 2000 og har bevæget sig smidigt fra elektronisk postrock gennem talrige popeksperimenter og musikalske afsøgninger til en position som et uhyre kreativt og kunstnerisk originalt band. Den musikalske eventyrlyst og det høje niveau har ikke blot placeret Efterklang i toppen af dansk musik, men også som et respekteret internationalt navn. Efterklang udgiver 8. oktober album nummer seks, “Windflowers”. Deres forrige album, det dansksprogede “Altid Sammen” fra 2019, bragte dem på en europæisk turne med udsolgte koncerter i blandt andet Hamburgs Elbphilharmonie, Koncerthuset i København og Londons Barbican Concert Hall, inden pandemien lukkede alt ned i marts 2020. Efterklang består af Mads Brauer, Casper Clausen og Rasmus Stolberg, som er barndomsvenner med opvækst på Als. I 2021 og 2022 venter en længere turné i Europa.

Musikbyen Tønder
Formand for Tønder Festival Fond, Henrik Juul siger: “Vi glæder os til at være værter for DMA Roots og samtidig understrege, at Tønder er en vigtig musikby – også internationalt.  At vi så også kan skyde det hele i gang med et dansk band i særklasse, og som oven i købet har sønderjyske rødder, er fantastisk.”

Om DMA Roots
Fra 2001 og frem til 2009 fandt Danish Music Awards Folk sted i Tønder. Derefter blev arrangementet afholdt i København en årrække. I 2016 vendte prisfesten tilbage til Tønder, og i 2017 fandt den sted i Aarhus. I 2019 fusionerede DMA Folk og DMA World ved en prisfest i København. Prisfesten 2020 fandt også sted i København nu under navnet DMA Roots. I 2021 rykker DMA Roots til Tønder.

Billetsalg og fakta
Koncerten med Efterklang finder sted 26. november 2021 kl. 20 i Schweizerhalle – Tønder Kulturhus. Døre åbner kl. 19. Der er fri entré til koncerten, men man skal bestille billet. Billetter kan hentes fra 30. september kl. 10 via tf.dk. Koncerten er støttet af Tønder Festival Forening.

Danish Music Awards Roots finder sted 27. november kl. 20. Døre åbner kl. 19. Billetter til eventet er nu udsolgt. DMA Roots er arrangeret af Tempi og Tønder Festival.

Tønder Festival 25. 26. 27. 28. august 2022
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL

Tønder Festival Logo
Tønder Festival Logo
Vestergade 80,
6270 Tønder
Åbningstider
Telefon:
Mandag: Lukket
Tirsdag-torsdag: kl. 10-12
Fredag: Lukket

Forbehold for ændringer
Tilmeld dig nyhedsbrev
* Skal udfyldes
bookmark
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram