Tønder Festival Non-profit logo
Login

Nyheder

Første navne til Tønder Festival 2022 på plakaten

24. september 2021
Foto: Keb' Mo' (pressphoto)

Efter to års festivaltørke på grund af corona bliver der nu lukket op for livemusik-hanerne. De første ni internationale navne på Tønder Festival 2022 er klar, og publikum kan glæde sig til blandt andre Keb’ Mo’, Cara Dillon, Eilen Jewell, Blazin’ Fiddles og Blue Rose Code.

Godt nyt fra Tønder: Ni internationale topnavne er booket til Tønder Festival 2022. To år uden en rigtig Tønder Festival er lang tid, men nu kan alle begynde at glæde sig til næste år. I den sidste weekend i august 2022 vil porten til festivalpladsen åbne sig, telte, boder, madsteder og barer vil stå klar, og det samme gælder musikere, lydteknikere, hjælpere og en hær af frivillige.

Folk & blues i verdensklasse
Han skulle have været her i 2020, og det er med stolthed, Tønder Festival nu kan byde velkommen til den amerikanske sangskriver og guitarist Keb’ Mo’. En musiker i verdensklassen inden for country- og deltablues.

Krystalklar stemme
Fra Irland kommer den prisvindende sangerinde Cara Dillon – velkendt topnavn inden for den irske traditionsmusik.

Populær norsk sangskriver
Bjørn Eidsvåg var programsat til en koncert i Schweizerhalle-Tønder Kulturhus i år, men måtte melde afbud på grund af corona-restriktioner. Nu kommer den norske sangskriver i stedet på festivalen næste år.

Skotske toner
Fra Skotland kommer bandet Blazin’ Fiddles, der i tyve år har forvaltet de skotske traditioner på fineste vis. Et andet skotsk navn er anmelderroste Blue Rose Code – kunstnernavnet for sangskriver, sanger og guitarist Ross Wilson.

Americana for kendere
Der er gensyn med amerikanske Eilen Jewell, som i 2016 leverede fremragende rootsrock og country på Tønder Festival. Og fra North Carolina kommer sangskriver og guitarist Christopher Paul Stelling, som besøger Tønder for første gang.

Canadiske traditioner og klassisk piano
Fra Canada kommer pianisten Sarah Hagen, der er klassisk uddannet pianist og kendt for sine spektakulære og stærkt underholdende koncerter. Fra Newfoundland kommer trioen The Once, som viderefører stolte traditioner og er rost for deres vokalharmonier.

Endelig festivaltid igen
“Vi er glade for endelig at kunne præsentere de kunstnere, som oprindeligt skulle have været her i 2020 og i 2021. Det er ikke blot et stort ønske for os at have disse navne i programmet, det er også en forpligtelse i forhold til tidligere indgåede aftaler med kunstnerne og ikke mindst i forhold til publikums forventninger. Det er samtidig vigtigt at sige stor tak til den opbakning og konkrete støtte, vi har oplevet i corona-tiden. Det har været livsvigtigt for festivalen,” siger Maria Theessink, kunstnerisk leder af Tønder Festival.

Køb billet til Tønder Festival 2022 på www.tf.dk

(Foto øverst: Keb’ Mo’, pressefoto)

SE MERE OM KUNSTNERNE HER

Tønder Festival 25. 26. 27. 28. august 2022
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL

Tønder Festival Logo
[social-share counters="0" buttons="facebook,twitter"]
Tønder Festival Logo
Vestergade 80,
6270 Tønder
Åbningstider
Telefon:
Mandag: Lukket
Tirsdag-torsdag: kl. 10-12
Fredag: Lukket

Forbehold for ændringer
Tilmeld dig nyhedsbrev
* Skal udfyldes
bookmark linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram