Tønder Festival Non-profit logo
Login

Nyheder

Jazzfestival med Tønder-stemning

16. maj 2022

Tønder Festival har atter en finger med i spillet og er medarrangør af en række koncerter på Balders Plads under Copenhagen Jazz Festival 2022.

Roots & Jazz Copenhagen på Balders Plads i København har i adskillige år været en del af programmet på Copenhagen Jazz Festival. Musikprofilen er blues, New Orleans-funk, world, folk, soul med mere. Slægtskabet med musikprofilen i Tønder er tæt, og det samme er samarbejdet mellem Roots & Jazz på Balders Plads og Tønder Festival.

I år bakker Tønder Festival op bag seks koncerter, som under navnet ”Tønder Festival Friendly Takeover” er en del af programmet under Roots & Jazz på Balders Plads. De seks koncerter er økonomisk støttet af Tønder Festival Forening.

“Vi var medarrangører af en række koncerter på Balders Plads i 2019, og vi har som festival tidligere haft koncertsamarbejde i adskillige år med blandt andre Vega og DR Koncerthus. Efter to år med corona og nedlukninger er det virkelig dejligt igen at kunne arbejde sammen med folkene bag musikken på Balders Plads og præsentere kunstnere, som rammer skiven og Tønder Festivals musikprofil,” siger Maria Theessink, kunstnerisk leder af Tønder Festival.

”Samarbejdet med Tønder Festival er vigtigt for os. På Tønder Festival oplever man en unik stemning, et nærvær og en særlig intimitet mellem kunstnere og publikum. Den atmosfære passer godt til det, vi står for. Genremæssigt er vi på bølgelængde, og det samme er vi med ønsket om at præsentere internationale og danske roots-navne af bedste kvalitet,” siger Tue Lund-Christensen, festivalleder, Roots & Jazz på Balders Plads.

De seks koncerter er en del af et omfattende program, Roots & Jazz Copenhagen står for fra 1. til 10. juli. Hele programmet kan ses på www.roots-jazz.dk

Koncerterne under ”Tønder Festival Friendly Takeover” på Balders Plads er:

Mandag 4. juli 2022:
15:00 Baby Did A Bad Thing (DK)
17:30 Dylan LeBlanc (USA)
20:00 Irish Mythen (IRL)

Tirsdag 5. juli 2022:
15:00 Ida Gard (DK)
17:30 Will Pound & Tim Edey (UK)
20:00 William Crighton (AUS)

Koncerterne er støttet af Tønder Festival Forening, og der er fri entré.

Tønder Festival 25. 26. 27. 28. august 2022
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL

Tønder Festival Logo
[social-share counters="0" buttons="facebook,twitter"]
Tønder Festival Logo
Vestergade 80,
6270 Tønder
Åbningstider
Telefon:
Mandag: Lukket
Tirsdag-torsdag: kl. 10-12
Fredag: Lukket

Forbehold for ændringer
Tilmeld dig nyhedsbrev
* Skal udfyldes
bookmark linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram