Tønder Festival Non-profit logo
Tønder Festival Logo Non-profit
Login

Nyheder

Nyt partnerskab skal styrke bæredygtighed og digital udvikling

19. december 2021
Foto: Plett-Eskildsen

Et nyt partnerskab mellem Tønder Festival og Danske Bank sætter fokus på bæredygtighed og muligheden for at planlægge en kontantløs festival allerede til næste år.

En festival uden kontanter
Corona-pandemien er fortsat en udfordring for os alle. Men den har samtidig vist vores evne til at tilpasse os en ny uforudsigelig verden. Tønder Festival ønsker, at det fortsat skal være en tryg og sikker oplevelse at bevæge sig rundt på festivalpladsen. Derfor er et af fokusområderne i det nye partnerskab med Danske Bank at gøre Tønder Festival klar til at blive kontantløs allerede i 2022.

Miljøvenlig omstilling
Tønder Festival ønsker at accelerere flere bæredygtige tiltag. Derfor er partnerskabet med Danske Bank en fordel, da banken har både forudsætningerne for og viljen til at arbejde sammen med sine kunder for at løse miljømæssige udfordringer. En af partnerskabets opgaver kan derfor blive at udarbejde et CO2-regnskab for Tønder Festival. Dette regnskab vil tydeliggøre de områder, som festivalen bør arbejde med på både kort og lang sigt.

Vidensdeling og fællesskab
Partnerskabet har også til formål at øge videns- og kompetencedeling mellem Tønder Festival og Danske Bank. Derudover åbner begge parter op for fællesskab på tværs af deres netværk med fælles erhvervsarrangementer.

Nis Peter Thyssen, Filialdirektør, Danske Bank siger:

“Vi er rigtig glade og stolte over, at valget som fremtidig samarbejdspartner blev Danske Bank. Vi ønsker at gøre en forskel for festivalen, de mange frivillige, publikum, samt hele organisationen bag festivalen. Tønder Festival er en af landsdelens vigtigste begivenheder, et fyrtårn, som rækker langt ud over Tønder og Sønderjylland. Som bank kan vi hjælpe med at understøtte festivalens rejse mod en kontantfri og digital festival. Og vores fælles ambitioner er samtidig store, når vi taler bæredygtighed. Her har vi som bank og samarbejdspartner en vigtig rolle i at understøtte og forstærke alle de gode indsatser og ambitioner, der er godt i gang. Men det vigtigste mål af alle, er at være med til at sikre mange fantastiske musik- og festivaloplevelser i fremtiden.”
 

Læs om Danske Banks og deres bæredygtighedsmål https://danskebank.com/da/baeredygtighed

Tønder Festival Logo
Tønder Festival Logo
Vestergade 80,
6270 Tønder
Åbningstider
Telefon:
Mandag: kl. 10-12
Tirsdag: kl. 13-15
Onsdag-fredag: kl. 10-12

Forbehold for ændringer
Tilmeld dig nyhedsbrev
* Skal udfyldes
bookmark
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram