Tønder Festival Non-profit logo
Login

Nyheder

Skolekoncert 2024 på Tønder Festival

22. maj 2024

I år kan de mange skoleelever glæde sig til at opleve den populære danske sangskriver Guldimund med band samt det store ungdomsorkester FolkBALTICA Ensemblet.

Det bliver en fest ved den store Open Air-scene. Op mod 5.000 skoleelever fra hele Syd- og Sønderjylland og fra den anden side af grænsen er traditionen tro inviteret til skolekoncerten på Tønder Festival.

Jubilæumsåret 2024 byder på to fornemme navne, når det går løs med skolekoncerten. Der er gensyn med FolkBALTICA Ensemblet, som har rødder i det danske og tyske fællesskab. Det 50 mand store ensemble af unge musikere krydser grænser geografisk og musikalsk for traditionel og nutidig folkemusik.

Tønder Festival har en særlig gave til de unge festivalgæster ved skolekoncerten, nemlig den danske stjerne Guldimund. Sangskriver, sanger og musiker Asger Nordtorp Pedersen med kunstnernavnet Guldimund er på få år braget igennem og er et af største danske musiknavne lige nu. Hans seneste album “Jeg venter i lyset” fra 2023 fik femstjernede anmeldelser, og han har indkasseret flere priser. Guldimund optræder med sit band, og skolekoncerten er eneste optræden under festivalen.

Skolekoncerten finder sted på Open Air Scenen torsdag 22. august kl. 9.45 til 11.30.

OBS. Der serveres ikke alkohol til arrangementet.

Interesserede skoler kan henvende sig til: Mai Borup Uhre MBCH@ucsyd.dk


Tønder Festival 21. 22. 23. 24. august 2024
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk
 


 

Tønder Festival Logo
Tønder Festival Logo
Vestergade 80,
6270 Tønder
Åbningstider
Telefon:
Mandag: Kl. 10-15
Tirsdag: Kl. 13-15
Onsdag: Kl. 10-15
Torsdag: Kl. 10-15
Fredag: Kl. 10-15

Forbehold for ændringer
Tilmeld dig nyhedsbrev
* Skal udfyldes
bookmark linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram