Tønder Festival Non-profit logo
Login

Nyheder

Tønder-stemning i København

4. maj 2023

Også i år vil der være Tønder Festival-stemning under Copenhagen Jazz Festival. Det sker 5. juli, når Tønder Festival med en “Friendly Takeover” står for tre koncerter på den nye byfestival Ruby and Friends på Den Røde Plads på Nørrebro. Tidligere fandt koncerterne sted på Balders Plads under navnet Roots and Jazz.

“Vi glæder os til igen at indtage København med Tønder Festival-kunstnere. De senere år har vi haft et fremragende samarbejde med folkene bag Roots and Jazz i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Det giver god mening at være til stede med Tønder Festivalens musikprofil, som taler til et stort og bredt publikum i hovedstaden,” siger Maria Theessink, kunstnerisk leder, Tønder Festival.

På plakaten er to stærke internationale navne samt et af Danmarks unikke folkroots-bands.

Allison Russell, som kommer fra Montreal i Canada, bragede igennem på sidste års Tønder Festival. Ikke så overraskende, for Allison Russell ankom med et stort internationalt gennembrud i bagagen takket været albummet ”Outside Child” (2021). Hun blev nomineret til blandt andet tre Grammy Awards i 2021 og vandt to UK Americana Music Awards. Allison Russell, som udover at være sanger spiller banjo og klarinet, besøgte også Tønder Festival i 2019 som medlem af duoen Birds of Chicago.

Fra Inglis, Manitoba i Canada kommer sangskriveren Del Barber. Han hører til i toppen af den nyere generation på americana- og countryscenen, og inspirationen kommer fra navne som Townes Van Zandt, John Prine, Bob Dylan og Gram Parsons. Han har modtager fem canadiske musikpriser og været nomineret til endnu flere, turneret flittigt og har besøgt Tønder flere gange. Hans seneste udgivelse er albummet “Almanac” fra april 2023.

Det danske band Sorten Muld, som også spiller på dette års Tønder Festival, har sit helt eget musikalske univers med en blanding af tunge elektroniske beats, drejelirer, fløjter og den nordiske folkevisetradition. Med Ulla Bendixen i front er Sorten Muld tilbage, og bandet udgav i 2021 albummet “Mark IV – Lånt Tid”.

Tønder Festival “Friendly Takeover”, Den Røde Plads, Nørrebro, 5. juli 2023:

16:30: Allison Russell (CAN)

18:30: Del Barber (CAN)

20:30: Sorten Muld (DK)

Der er fri entré til koncerterne.

Se mere på www.rubyandfriends.dk

Tønder Festival 24. 25. 26. 27. august 2023
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk

Tønder Festival Logo
[social-share counters="0" buttons="facebook,twitter"]
Tønder Festival Logo
Vestergade 80,
6270 Tønder
Åbningstider
Telefon:
Mandag: Lukket
Tirsdag-torsdag: kl. 10-12
Fredag: Lukket

Forbehold for ændringer
Tilmeld dig nyhedsbrev
* Skal udfyldes
bookmark linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram