Tønder Festival Non-profit logo
Login

Nyheder

VIP Lounge på Tønder Festival

19. juni 2019
Foto: Madeleine Glindorf

Som noget nyt tilbyder Tønder Festival i år en VIP Lounge, hvor man kan opleve eksklusive koncerter, talks og events samt ikke mindst få en snak med samarbejdspartnere, kunder og netværksforbindelser.

VIP Loungen på Tønder Festival er et stemningsfuldt område for virksomheder og giver adgang til networking i en afslappet atmosfære. Her kan du invitere samarbejdspartnere, kollegaer og kunder med til en unik oplevelse, hvor helt særligt udvalgte events vil finde sted i løbet af dagen. Loungen giver også en mulighed for at slappe af ind imellem koncerterne på festivalpladsen.

Den nye VIP Lounge er en mulighed for en eksklusiv festivaloplevelse, og man får adgang med et særlig VIP-armbånd. I loungen vil der være fri fadøl, vin, vand, kaffe/the og snacks. Desuden er der mulighed for at tilkøbe særligt udvalgte eksklusive drikkevarer. VIP Loungen er placeret i bagområdet mellem Telt 1 og Klubscenen.

Pris for adgang til VIP loungen
Du får adgang til VIP Loungen ved at tilkøbe et VIP-armbånd til din almindelige festivalbillet eller sponsorbillet. Alle billetter er dagsbilletter, der giver adgang til loungen fra kl. 12 til 24 enten torsdag, fredag eller lørdag. VIP Lounge-armbånd koster 300 kr. pr. person for Tønder Festivals større sponsorer (sponsorat mellem 25.000 – 50.000 kr.). Pris for Tønder Festivals mindre sponsorer (sponsorat mellem 5.000 – 25.000 kr.) får adgang for 600 kr. Øvrige virksomheder kan tilkøbe sig adgang for 900 kr. Alle priser er ekskl. moms.

Sådan får du billet
Er du interesseret, så kontakt Helene Grunnet Petersen på Festivalkontoret på hgp@tf.dk eller på 74724610.

Tønder Festival Logo
Tønder Festival Logo
Vestergade 80,
6270 Tønder
Åbningstider
Telefon:
Mandag: Lukket
Tirsdag-torsdag: kl. 10-12
Fredag: Lukket

Forbehold for ændringer
Tilmeld dig nyhedsbrev
* Skal udfyldes
bookmark
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram