GRANT-LEE PHILLIPS
ET DELTA I SINDET, STOCKTON, CALIFORNIEN

Der var frugtplantager, der var skygger, og der var lys, som blinkede mellem træerne. Der var marker med vindruer, majs og lucerne. Der var kirsebærtræer og valnøddetræer og steder, man kunne fare vild. Der var prærietraner, som svævede over digerne, og der var laks i floderne, der løber fra San Joaquin deltaet til bugten ud for San Fransisco. Og så var der hundene. Folk lod deres hunde løbe frit omkring imellem gårdene og husene.

Han klatrede altid op i piletræet udenfor huset, når han var søvnig. Han kunne også godt lide at ligge på det kolde køkkengulv og mærke skiferen under hans ryg. Men der var noget, der trak ham op i piletræet; at hvile sig højt oppe over gårdene, plantagerne og onklens firhjulstrækkere, der stod parkeret bagved huset. Nogle gange faldt han i søvn bag træets grønne gardiner og ikke ret lang tid efter fandt han sig selv liggende nede på jorden. Han kunne høre hanerne gale, og Los Angeles var 547 kilometer væk.

Interstate 5. Et stort skilt tårner sig op over motorvejen lige udenfor Stockton. Han har kigget på det skilt lige siden han var barn, og det har altid forundret ham. Los Angeles, står der, bare sæt dig ind i bilen og kør. Det er en lige strækning, lad være med at standse, bare fortsæt og så vil du nå byen til sidst. Bagagerummet er fyldt med de vigtigste ting; en guitar, en forstærker, en bugtalerdukke og et tryllesæt.

Nu bor han udenfor Nashville, og der er et delta i hans sind. Et indre landskab, som ikke er bundet til hverken tid eller fornuft. Og der er frugtplantager dér, der er skygger, der er lys, som blinker mellem træerne. Der er en ildevarslende by, og der er et sumpområde. Der er områder med tørvejord, marker med valnøddetræer og kirsebær. Der er labyrinter af holme og floder, og der er laks og stør, som svømmer i vandet. Der kunne være et frodigt piletræ og en vandrefalk i luften. Der kunne være en park, hvor Harry Houdini møder Sitting Bull, imens Lightnin’ Hopkins spiller på guitar. Alt kan gro her, og alting kan forsvinde, det er stedet, hvor ferske historier opstår fra gamle rødder i jorden. Det er marsken, hvor han lader hundene løbe frit omkring.

Relief i egetræ: Billedkunstner Søren Assenholt
Prosa og koncept: Forfatter Sanne Flyvbjerg