TAMI NEILSON
SOVEVÆRELSET VED RIVERHEAD FOREST, AUCKLAND, NEW ZEALAND

Hjemme var altid der, hvor familieorkestret var. Hvis de turnerede i Nordamerika, så var det der, hun følte sig rodfæstet, på vejen mellem spillesteder. I dag er hendes hjem i et grønt træhus på landet tæt ved Riverheadskoven. Hun kan egentlig ikke rigtig lide farven på huset, og en eller dag maler hun den over. I mellemtiden falder den ind i landskabet, i de bløde bakker, i farven fra palmetræerne og de spredte kaurifyr, som vokser i den kvartsholdige lerjord.

Hun skyder døren til side og går ud på verandaen udenfor soveværelset. Næsten hver morgen er der regnbuer i bakkerne nedenfor huset, næsten hver morgen bøjer solen af, i millioner af regndråber. Disen rejser sig mellem køer, heste, får og de flagede stammer på manukatræerne. Hun får øje på det lille skur nede ad bakken, hvor kalvene er. Hendes søn tager sig af dem som forberedelse til landbrugsdag i skolen.

Hun går ind i soveværelset igen og ser platten, hvor kælenavnet fra hendes barndom står skrevet. Twink, står der. Platten hænger ved siden af de sort-hvide fotografier af hendes mand, hendes drenge og af hende selv, da hun var gravid. Det var hendes far, der kaldte hende Twink, og nu blinker det gamle kælenavn på den hvide væg ved siden af de tegninger, hendes sønner har lavet for ikke så lang tid siden.

Det sker ikke særlig tit, at hun kan skrive sådan her, men i dag flytter hun ind på sengen med sin guitar, sin bærbare, kuglepenne og bøger. Normalt skriver hun i de små bidder af tid, der opstår i hverdagen; i bilen, i badet eller på turné. Men ikke i dag. I dag er der helt stille, og der er ingen, der kigger på hende. Den eneste scene er den, der ligger udenfor soveværelsesvinduet, kulisserne i landskabet; bregner, hør og tuifugle, der synger fra træerne i den tågede dal.

Soveværelset har helt hvide vægge, men rundt omkring i værelset er der accenter af sennepsgul, som bliver gyldne, når sollyset rammer. Vasketøjet ligger på en stol i hjørnet, og befinder sig altid i en tilstand af netop vasketøj, hvad end det er noget der skal vaskes, foldes eller lægges på plads.

Hun tager en dyb indånding, ånder ud og kigger op på bjælkerne under det hvælvede loft. Hun nynner og skriver noget ned på et stykke papir. Snart vil hun høre fodtrin og lyse stemmer, der spreder sig i huset. Familien er i musikken, og musikken er i familien. Hun er født i Canada, men hendes hjem er på den sydlige halvkugle nu.

Relief i egetræ: Billedkunstner Søren Assenholt
Prosa og koncept: Forfatter Sanne Flyvbjerg