Historien kort

Home/Om Tønder Festival/Historien kort

Det hele begyndte for mere end 40 år siden som en sankthansfest i Bachmanns Vandmølle ved Vidåen i Tønder. En flok unge musikglade mennesker arrangerede en tre dage lang fest i juni 1974 med visesang, folkemusik og bægerklang i den gamle vandmølle, der snart fik navnet Visemøllen.

Tre dages musikfest
Entusiasmen var stor, og arrangementsgruppen fik stablet endnu en tredages musikfest på benene i september samme år. På scenen ved begge lejligheder var i øvrigt en skotte, som lige siden har været trofast musiker, hjælper, konferencier og alt-mulig-mand på Tønder Festivalen: Rod Sinclair.

Carsten Panduro
En anden herre, der har været med helt fra starten, er Carsten Panduro. Han har været festivalens leder gennem fire årtier. Der er ikke for meget sagt, at Carsten Panduro – sammen med Anni Lehmann – har opbygget og skabt festivalen og hele den ånd og atmosfære – og det høje kvalitetsniveau – der kendetegner festivalen i dag. Carsten Panduro blev i 2014 afløst af Maria Theessink som kunstnerisk leder.

Første festival
Tre dage i august 1975 fandt den første egentlige Tønder Festival sted. Musikprogrammet spændte vidt – fra Slesvigske Fodregiments Musikkorps til beatgrupperne Alrune Rod og Taurus. Sidstnævnte skiftede som bekendt senere navn til TV-2. Så Steffen Brandt talte sandt, da han i 2006 som gæst hos Niels Hausgaard i Kulturhuset sagde til publikum: ”Det er godt nok længe siden, jeg sidst har spillet på Tønder Festivalen.”

Godt vejr i august
Tønder Festivalen havde midt i 70’erne et par fætre rundt om i landet. Skagen Visefestival (senere blot Skagen Festival), der var startet i 1971, fandt sted i juni, og Roskilde Festivalen, også med fødsel i 1971, fandt sted i juli. I Tønder lagde man sig fast på sidste weekend i august. Så var den danske festivalkalender afstemt. Og meteorologerne lovede som regel godt vejr sidst i august. Det har dog ikke holdt helt stik i samtlige 40 år…

”Som en myre med feber”
Festivalen voksede stille og roligt de følgende år. Visemøllen var det magiske centrum, og en af de musikere, der var med til at skabe og opbygge festivalens særlige stemning og substans, var den folkekære skotske sanger og guitarist Alex Campbell. Han beskrev i 1984 i Jydske Tidende stemningen de første år på festivalen – blandt andet: ”Jeg piskede rundt som en myre med feber. Jeg sang, indtil stemmen var væk, kyssede alle pigerne og drak, som var det aftenen før spiritusforbuddets indførelse…. Man siger, at livet ikke kun er de dage, du lever, men også de dage, du husker. Passer det, har Tønder Festival givet mig masser af liv.”

Festivalen etablerer sig
I 1978 blev dyrskuepladsen i Tønder til festivalplads med et stort telt med plads til 800 mennesker. Rygtet om folkemusikfestivalen i Tønder løb udenbys og over grænsen. Festivalen udviklede sig, antallet af bands steg betragteligt, og publikum strømmede til. Det betød også, at økonomien og hele det administrative bag festivalen skulle have et kvalitetsløft. I 1980 etablerede man Tønder Festival Fond, som skulle medvirke til at sikre festivalen økonomisk på sigt. Festivalen fik også sit eget sekretariat. I første omgang et hjørne på turistkontoret, hvor festivalleder Carsten Panduro havde residens. Festivalen skabte i disse år sit særkende og sin folkemusikalske profil og kvalitetsniveau, som i høj grad var Carsten Panduros fortjeneste.

Højt internationalt niveau
DR, som dengang hed Danmarks Radio, havde været faste gæster på festivalen siden 1975. I efteråret 1982 sendte Danmarks Radios TV syv udsendelser under navnet ”Toner fra Tønder”. Hele landet fik nys om det musikalske eventyrland, der udfoldede sig i august i Tønder. Den kulturelle kapital var akkumuleret ganske eftertrykkeligt, og det var store internationale navne, der optrådte foran Tønder-publikummet. I 1982 for eksempel Tom Paxton, Red Clay Ramblers, Lonnie Donegan, Dougie Maclean, The McCalmans, Birelli Lagrene og Derroll Adams. Året efter stod blandt andre Fairport Convention og et ungt lovende skotsk band, Runrig, på scenen.

Folkemusikkens fremskudte bastion
I 1987 fejrede The Dubliners deres 25 års jubilæum i Tønder. Samme år besøgte The Chieftains festivalen for første gang. Alex Campbell, festivalens kære ven og indpisker, var død samme år, og mindeaftenen for Campbell i Visemøllen det år er gået over i historien. En lille detalje om programmet i 1987 er, at Dave Van Ronk, manden der kørte parallelløb med Bob Dylan i Greenwich Village i New York i de tidlige 60’ere, spillede på festivalen. Folkemusikken havde med festivalen fået en fremskudt bastion herhjemme. Økonomisk var der flere gange uvejr henover himlen over Tønder. Men takket været meget ihærdige bag linjerne, masser af frivillige samt stor velvilje til at støtte op om festivalen i lokalområdet fik Tønder Festivalen etableret sig som en af de store og vigtige årlige kulturbegivenheder.

Millstream og Hagge’s
I 1983 kom Millstream Records til verden. Det blev i løbet af kort tid Skandinaviens største specialimportør af folk- og rootsmusik og har siden 1986 fungeret som postordrefirma – og netbutik. Og ikke mindst en meget velbesøgt butik under festivalerne. Samme år blev anpartsselskabet Tønder Festivalens Venner stiftet. Anpartsselskabet købte det gamle Hagge’s Hotel midt i Tønder, og takket være en massiv praktisk indsats fra anpartshavere og frivillige blev bygningen til hjemsted for festivalens sekretariat, Tønder Festival Fond, Millstream Records og ikke mindst spillestedet Hagge’s Musikpub i stueetagen.

Pete Seeger – og tryk på 90’erne
Musikken spillede videre på højt niveau på festivalen. I 1990 optrådte legenden Pete Seeger i Tønder sammen med Arlo Guthrie. Et scoop og en manifestation af festivalens rejse fra vise-komsammen det allerførste år til sværvægter på det nordeuropæiske festivallandkort. Op gennem 90erne konsoliderede festivalen sig kunstnerisk og publikumsmæssigt. I 1997 var årets musikbudget på 1,8 mio. kroner, der var 34 navne på plakaten, og der var musik på Tønder Gymnasium, i Kulturhuset, på Torvet, i Visemøllen, i Tønderhallerne og i Telt 1 og 2 på festivalpladsen. I 1999 fejrede festivalen 25 års jubilæum. I den anledning udgav Tønder Festival Fond bogen ”Tønder Festival – gennem 25 år 1975-1999”.

Hele pakken med ind i nyt årtusind
Tønder Festivalen gik ind i det nye årtusinde med det hele i behold. Autenticiteten, den tætte kontakt mellem musikere og publikum, de mange sessions hvor musikere fra nær og fjern jammer med hinanden, de legendariske nattetimer i backstageteltet med unikke musikermøder, de mange forskellige koncerter rundt om i teltene og på spillestederne, campinglivet, det sydende liv på gaderne i Tønder og hede aftner på Hagge’s. Men først og fremmest en festival med stilsikker sans for international og nordisk musik af høj klasse.

Dansk folkemusik rykker
Folkemusiklinjen på Det Fynske Musikkonservatorium, der var oprettet i 1998, kastede nye talenter af sig. Samtidig skete der mangt og meget på den danske folkemusikscene, hvor nye unge musikere tordnede frem. Tønder Festivalen afspejlede udviklingen og præsenterede den nye scene – blandt andet i 2004 med ”The Young Generation”, hvor studerende fra Det Fynske Musikkonservatorium var på scenen med dansk folkemusiks fineste repræsentant, violinisten Harald Haugaard, som leder. I 90’erne var det folk-elektronicabandet Sorten Muld, der stod på scenen i Tønder og understregede nytænkning inden for folk-og rootsmusikken herhjemme. I 0’erne var det band som Haugaard & Høirup, Instinkt, Phønix og Henrik Jansberg, der nyfortolkede traditionerne.

Høj standard og økonomisk boost i området
Internationale navne som Le Vent du Nord, La Bottine Souriante, Tim O’Brien, Arlo Guthrie, The Dukhs, svenske Sofia Karlsson og færøske Eivør satte standarden for festivalen op gennem 0’erne. Tønder Festivalens publikum grånede i toppen, og selv om mange af musikerne var unge, var der grund til at tænke på nye generationer af publikummer. En rapport fra Copenhagen Business School i 2008 slog fast, at festivalen havde enorm betydning – ikke mindst økonomisk – for byen og regionen. Festivalens cirka 2000 frivillige var en stor social kapital. Festivalen gav også afkast for Tønder i form af brandingværdi. Og samlet set bidrog festivalen årligt med en omsætning og afledt omsætning på knap 70 mio. kroner.

Ny festival
Tønder Festival fejrede sin 40 års fødselsdag i 2014. Det skete midt i en omstillingsperiode, der tog sin begyndelse i 2012. Her indførte man et nyt billetsystem, så publikum nu køber armbånd til hele festivalen i stedet for billetter til enkeltkoncerter. Festivalpladsen er det absolutte centrum med nye scener og oplevelsesområder – som for eksempel NOLA helliget New Orleans og Louisiana-kulturen, Fanø-teltet og Little Dublin. Der kom nye indierock-navne som The Avett Brothers, Deer Tick og The Low Anthem på programmet, og medierne kvitterede ved ny og stor interesse for Tønder Festivalen. En unik festival med en klar profil og en stærk identitet – og en atmosfære bygget op gennem 40 år. Som man ikke kan købe for penge.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone

Facebook

Twitter