Tønder Festivals Persondatapolitik

Home/Om Tønder Festival/Tønder Festivals Persondatapolitik

Tønder Festivals persondatapolitik
Her kan du læse om, hvordan Tønder Festival indsamler, beskytter og anvender personoplysninger.

Tønder Festival behandler personlige oplysninger om festivallens frivillige, kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartenere. Tønder Festival er forpligtet til at beskytte fortroligheden af de personlige oplysninger, som festivallen behandler, og festivallen arbejder kontinuerligt på at sikre overholdelsen af de gældende databeskyttelsesregler – herunder databeskyttelsesforordningen.

Når vi beder dig om at stille dine personoplysninger til rådighed for os, så oplyser vi dig om, hvilke data vi behandler og til hvilket formål. Det betyder i praksis, at du henvises til denne persondatapolitik.

Personlige oplysninger dækker i denne sammenhæng alle oplysninger, der kan bruges til at identificere en person. Det drejer sig eksempelvis om for- og efternavn, privatadresse, telefonnummer, e-mailadresse eller andre kontaktoplysninger, uanset om de vedrører vedkommendes private forhold eller arbejdsplads, men er ikke begrænset til overnævnte.

Dataansvarlig
Når Tønder Festival virker som festivalarrangør og behandler personoplysninger, kan Tønder Festival både optræde som databehandler og dataansvarlig. Tønder Festival er dataansvarlig, når festivallen behandler personoplysninger, hvor Tønder Festival bestemmer formålet med behandlingen.

Hvis du har spørgsmål til Tønder Festivals persondatapolitik skal du rette henvendelse til:

Adm. direktør Kirstine Uhrbrand
Mailadresse: info@tf.dk
Tlf.: +45  74724610

Når Tønder Festival behandler persondata  
Tønder Festival har brug for at behandle personoplysninger for at kunne afvikle Tønder Festival, levere billetter, målrette information, kommunikere med frivillige og levere andre ydelser i forbindelse med afviklingen af festivallen. Tønder Festival indsamler kun de personoplysninger, som er nødvendige for at gennemføre Tønder Festival og varetage festivallens daglige drift.

Vores oplysninger om dig stammer grundlæggende fra følgende tre kategorier: oplysninger du vælger at give os, oplysninger vi får, når du bruger vores tjenester og oplysninger vi får fra tredjeparter, f.eks. vores billetudbyder.

Nyhedsbreve
Hvis du modtager nyhedsbrev fra Tønder Festival behandler vi følgende personoplysninger

  • Navn, e-mailadresse og fødselsdato

Du skal selv aktivt tilmelde dig nyhedsbrevet. Din e-mailadresse er nødvendig for, at vi kan sende nyhedsbrevet. Det er frivilligt at oplyse fødselsdato, og oplysningen er ikke nødvendig for at modtage nyhedsbrevet, men Tønder Festival kan bruge oplysningerne til at målrette markedsføring. Tønder Festival videregiver ikke din e-mailadresse til tredjepart, og du har altid mulighed for let at afmelde nyhedsbrevet via et link i nyhedsbrevet. Hvis du afmelder dig nyhedsbrevet, bliver din e-mailadresse slettet fra Tønder Festivals nyhedsbrevsliste.  Tønder Festival benytter en distribueringstjeneste, som er hjemmehørende i USA, men Tønder Festival har indgået en databehandleraftale med virksomheden.

Billeder og video
I forbindelse med afholdelsen af selve Tønder Festival og events tilknytte festivalen, kan der blive taget billeder og optaget video.
Vi skelner mellem portrætbilleder og situationsbilleder. Situationsbilleder kan offentliggøres uden forudgående samtykke. Der indhentes særskilt samtykke til portrætfotografier.
Billeder og video kan optræde følgende steder: Tønder Festivals hjemmeside www.tf.dk, Facebook, Instagram, Twitter, LinkedIn og trykt materiale såsom program, flyers o.lign.
Formålet er at give stemningsbilleder fra festivalen, samt at bruge billederne i forbindelse med markedsføringen af festivalen og events tilknyttet festivalen.

Billetkøbere og webshophandel
Når du køber billet eller handler i vores webshop behandles følgende personoplysninger

  • Navn, e-mailadresse, postadresse og telefonnummer

Oplysningerne er nødvendige for at kunne levere billetter og produkter til den rigtige adresse. Tønder Festival bruger postnummer til at vurderer den geografiske sammensætning af festivallens publikum. Tønder Festival opbevarer ikke personhenførbare oplysninger længere end 5 år.

Når du køber festivalbilletter til Tønder Festival varetages billetkøbet af virksomheden Billetten.dk, som Tønder Festival har indgået en databehandleraftale med. Betaling og betalingsoplysninger håndteres af Billetten.dk

Hvis du handler på Tønder Festivals webshop varetages handlen af IdeHouse of Brands, som Tønder Festival har indgået en databehandleraftale med. Betaling og betalingsoplysninger håndteres af IdeHouse of Brands.

Frivillige
Når du er frivillig på Tønder Festival behandler vi følgende personoplysninger, som er nødvendige for at kommunikere med dig og afvikle festivallen

  • Navn, e-mail, fødselsdato, telefonnummer og evt. billede

Fødselsdatoen skal oplyses, idet man skal være fyldt 16 år for at være frivillig, og nogle frivillige funktioner kræver, at man er fyldt 18 år. Der er for visse funktioner krav om, at frivillige medarbejdere har gennemført hygiejne- eller brandkursus, og derfor behandler festivallen også de oplysninger.

Tønder Festival videregiver ikke personoplysninger til tredjepart. Du kan altid anmode Tønder Festival om at slette dine personoplysninger, men Tønder Festival sletter senest personoplysninger 5 år efter, at du senest har været frivillig på festivallen.

Gavegivere, støtter og medlemmer af Tønder Festival forening
Hvis du giver gaver til Tønder Festival eller er medlem af Tønder Festival forening, så behandler vi følgende oplysninger

  • Navn, e-mail og postadresse
  • For gavegivere, som ønsker skattefradrag, skal der oplyses cpr.nr.

Tønder Festival skal kunne redegøre for, at Tønder Festival Forening har medlemmer og fungerer som en reel forening, og derfor er det behov for at behandle stamoplysninger om medlemmerne. Hvis man som gavegiver ønsker at få skattefradrag skal Tønder Festivals sekretariat indberette cpr.nr. til SKAT, og Tønder Festival behandler i de tilfælde cpr.nr.
Oplysningerne slettes senest efter fem år.

Jobansøgere
Hvis du søger en stilling på Tønder Festival behandler vi følgende oplysninger

Visse stillinger som frivillig og stillinger i Tønder Festivals sekretariat bliver besat efter ansøgning. I forbindelse med ansøgninger kan Tønder Festival behandle følgende oplysninger

  • Navn, e-mail, fødselsdato, telefonnummer og evt. billede
  • karakterbevis, bevis for gennemført uddannelse, cv mm
  • testresultater i forbindelse med gennemførte test

I forbindelse med ansættelsesprocedurer indsamler Tønder Festival de nødvendige oplysninger for, at kunne ansætte frivillige og medarbejdere med de rette kompetencer. I nogle tilfælde benytter Tønder Festival personlige test og behandler testresultaterne. Oplysningerne vil blive slettet umiddelbart efter endt ansættelsesprocedure, dog senest 3 måneder efter, at ansættelsesproceduren er gennemført.

Tønder Festivals website
Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester. Du samtykker til vores cookies, hvis du fortsætter med at anvende vores hjemmeside.

Mere om vores brug af cookies
Statistiske cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Cookies registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over, hvordan den besøgende bruger hjemmesiden. Vi bruger værktøjet Google Analytics, og her indgår anvendelse af cookies.
Marketing cookies bruges til at spore besøgende på tværs af websites. På tf.dk er der en række marketing cookies i brug fra sites, tf.dk benytter.
(DoubleClick/Google, Facebook, YouTube)

Dine rettigheder
Som registreret har du visse rettigheder, som Tønder Festival som dataansvarlig er forpligtet til at opfylde.

Du kan kontakte Tønder Festival og få indsigt i, hvilke personoplysninger festivallen behandler om dig, og du kan få berigtiget eventuelle forkerte eller mangelfulde personoplysninger. Hvis du ønsker, at dine personoplysninger bliver slettet, begrænse behandlingen af oplysningerne eller gøre indsigelse mod Tønder Festivals behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte Tønder Festival på den adresse, som er oplyst oven for. Sletning eller begrænsning af personoplysninger kan kun ske i det omfang, at Tønder Festival ikke er forpligtet til at gemme oplysningerne med udgangspunkt i lovgivning.

Når Tønder Festival behandler personoplysninger baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Du skal kontakte os for at tilbagekalde samtykket til behandling af dine personoplysninger. Hvis du givet samtykke til at modtage nyhedsbreve og e-mails med information og markedsføringsmateriale fra Tønder Festival, og ikke længere ønsker at modtage materialet, kan du let framelde dig ved at klikke på det relevante link i en e-mail, du har modtaget fra os.

Sikkerhed
Tønder Festival har implementeret såvel tekniske som organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der har til formål at beskytte dine oplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse samt mod at oplysningerne kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven om behandling af personoplysninger. Tønder Festival har retningslinjer for datasikkerhed, som bl.a. omfatter emner som adgang til oplysninger, brug af firewall, nødstrømsanlæg, backup, regler for password mm. Tønder Festival opbevarer og transmitterer som udgangspunkt ikke personoplysninger krypteret, men alle personoplysninger er beskyttet bag firewall.

Tønder Festivals lokaler er sikret med alarm, og Tønder Festival har en aftale med sikringsselskab, som automatisk kontaktes, når alarmen aktiveres.

Klageinstans
Hvis du ønsker at klage over Tønder Festivals behandling af personoplysninger, bedes du sende en e-mail med din klage til info@tf.dk, hvorefter din klage vil blive behandlet.

Du har også ret til at klage til Datatilsynet i forhold til dine rettigheder og over Tønder Festivals behandling af dine personoplysninger. For yderligere oplysninger om, hvordan du klager til Datatilsynet, henvises til Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk.

Revideringer af privatlivspolitikken
Vi optimerer og opdaterer løbende vores persondatapolitik, og vi forbeholder os derfor ret til at foretage ændringer i denne privatlivspolitik fra tid til anden. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på Tønder Festivals hjemmeside www.tf.dk