FAQ vedrørende ombytning/refundering af billetter

Home/Praktisk/Billetsalg ved festivalen/FAQ vedrørende ombytning/refundering af billetter

 Overførsel

  • Hvordan kan jeg overføre min billet til 2021?
    Hvis du ønsker at overføre dine billetter, campingbilletter mm. til Tønder Festival 2021, skal du vælge ’Behold billetten og støt Tønder Festival’ i den mail vi sendte dig den 14. maj 2020.
    Hele din ordre sendes via Billetten og er gyldig til næste års festival. Billetterne sendes efter 14. juni 2020.Når du overfører billetten, kan du være helt sikker på at deltage i Tønder Festival 2021. Samtidig er en overførsel af din billet en god måde at vise din opbakning til festivalen på i denne svære tid.
  • Jeg vil gerne have ombyttet min partoutbillet, men jeg vil ikke have ombyttet min campingbillet. Kan jeg det?
    Hvis du har købt billetterne over to gange og derfor har to forskellige ordrenumre, kan du sagtens. Har du købt din partoutbillet og din campingbillet på samme ordre, kan du ikke splitte den.
  • Hvad hvis jeg fortryder på et senere tidspunkt?
    Hvis du på et senere tidspunkt fortryder, at du har beholdt din billet, kan du ikke få den refunderet efter svarfristen den 14. juni 2020.
  • Er der billettyper, man ikke kan ombytte til 2021?
    Alle billettyper kan ombyttes til Tønder Festival 2021
  • Kan man forvente de samme kunstnere som i 2020?
    Det er i øjeblikket for tidligt for os at sige, hvem der kommer på plakaten til Tønder Festival i 2021. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at skabe et program i verdensklasse. Så snart vi kan fortælle om kunstnerne, hører du fra os.

 Refundering

  • Hvordan kan jeg få min billet refunderet?
    Ønsker du din billet refunderet, skal du vælge ’Refundering’ i den mail vi sendte dig den 14. maj 2020.
  • Hvor lang tid har jeg til at anmode om refundering af min billet?
    Du kan anmode om at få din billetpris refunderet til og med den 14. juni 2020.
  • Hvor lang tid tager det at refundere min billet?
    Med forbehold for uforudsete hændelser, der mod forventning kan påvirke behandlingstiden, vil Billetten tilbageføre betalingen for din ordre til din konto hurtigst muligt, men senest den 31. juli 2020. Gebyrer, tillæg samt eventuelle forsendelsesomkostninger refunderes ikke.
  • Hvorfor refunderer I ikke gebyrer m.m.?
    Gebyret er en betaling for den service, der er forbundet med billetkøb – i det her tilfælde også overførsel eller refundering af billetter. Når vi ikke refunderer gebyret, er det, fordi den service er leveret, uanset om vi ikke er i stand til at afholde festivalen i 2020.
  • Kan jeg anmode om en delvis refundering?
    Det er ikke muligt at få refunderet dele af sin ordre, men kun den samlede ordre. Har du købt billetter/tilkøb ad flere omgange, skal du lave en anmodning pr. ordre.

 Tønder Festival 2021

  • Kan man give afkald på sin billet eller støtte på andre måder?
    Vi er opmærksomme på, at flere efterspørger mulighed for at støtte Tønder Festival yderligere end ved at ombytte sin billet til 2021. Tusind tak for det! Det undersøger vi og vender tilbage med svar på.
  • Kan man være sikker på, at festivalen bliver til noget i 2021?
    Det er vi overbeviste om! I den seneste tid har vi mærket en fantastisk og omfattende opbakning i hele vores omverden. Den opbakning er med til at give foreningen bag festivalen et stærkt fundament til at skabe festivalen på ny i sensommeren 2021.

  Yderligere spørgsmål

  • Min billet til Tønder Festival 2020 er ikke registreret i mit navn eller e-mail. Hvad skal jeg gøre?
    Det er kun den oprindelige billetkøber, der kan modtage refundering. Hvis du ikke selv har købt billetten eller fået din i gave, skal du kontakte den person, der har købt eller givet dig billetten.
  • Jeg har vundet billetter til Tønder Festival 2020. Kan jeg få et gavekort i stedet?
    Det er ikke muligt at ombytte dine vundne billetter til et gavekort hos Billetten. Du vil kun kunne få ombyttet dine billetter til 2021-billetter.