Handicapinformation

Home/Praktisk/Handicapinformation

Billet og ledsager
Handicapbilletten giver mulighed for at have en ledsager med på festivalen. Du kan ved indsendelse af bevillingsskrivelse eller gyldigt ledsagerkort til info@tf.dk få tilsendt en gratis billet til din ledsager. Det samme gælder for evt. campingarmbånd til din ledsager. Køber du først din handicapbillet ved ankomst til festivalen, skal ledsagerbeviset fremvises for at få en gratis billet til din hjælper.

Koncertadgang
Kørestolsbrugere og ledsagere har mulighed for at komme ind på spillestederne før det øvrige publikum inden koncertstart ved siddekoncerter. Ved ståkoncerter har kørestolsbrugere og ledsagere mulighed for selv at køre op foran scenerne. Ønsker man at opleve musikken fra vores tribuner, vil vores festivalmedarbejdere altid være behjælpelig med at komme på plads, hvis der er behov for det.

Handicapcamping
Handicapcamping er et geografisk afgrænset område, hvor du vil få tildelt en plads af en campingmedarbejder. De generelle regler er de samme som for ikke-handicappede, men området ligger tættere på festivalpladsen.

Handicaptoiletter
Handicap toiletter på festivalpladsen er placeret ved Telt 1 og Klubscenen. Se deres placering på kortet over festival pladsen. På campingområdet findes lige ledes handicap toiletter.

Parkering
Der er handicapparkering ved festivalens Indgang Vest ved Papegøjevej 4, 6270 Tønder. Handicapparkering findes også på øvrige p-pladser i Tønder by. Se guiden til parkering.

Feedback
Har du kommentarer, spørgsmål eller forslag til forholdende for handicappede på Tønder Festival, er du meget velkommen til at kontakte os på info@tf.dk eller telefon 74 72 46 10.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone

Facebook

Twitter