Tema i Tønder: Musik med franske rødder

Home/Tema i Tønder: Musik med franske rødder

Tema i Tønder: Musik med franske rødder

På årets Tønder Festival kan man høre det franske sprog sunget på mange forskellige måder. Alt sammen fra orkestre, der har rødder i Canada, USA og Caribien.

Af Claus Vittus

På det amerikanske kontinent har det franske sprog og den franske musik sat sine tydelige spor. Men det lyder meget forskelligt.

Musikken i de tidligere franske områder er et hørbart bevis på den forskellige tone, de anderledes ord og udtale som det franske sprog har fået igennem hundrede af år.

Colins høne og den utro kvinde
Det franske sprog kom til det amerikanske kontinent med de første franske opdagelsesrejsende i 1500-tallet. Samtidig med at spanske og portugisiske opdagelsesrejsende kom til de sydlige dele af Amerika, landede franskmændene i de nordligste egne. Med sig bragte de deres gamle folkesange.

Det unge canadiske orkester Les Poules a Colin fra Quebec har givet nogle af de gamle sange nyt liv. Béatrix Méthé er sanger og violinist i Les Poules a Colin, der har taget navn efter en gammel fransk-canadisk sang om Colins høne. Hun har fået folkemusikken ind med modermælken, da begge hendes forældre er folkemusikere. Hun har søgt i de gamle arkiver og fundet ikke bare sangen om Colins høne frem, men også sange, som stammer helt tilbage fra de franskmænd, der kom over Atlanterhavet i 1600-tallet i søgen efter nye fiske-områder.

En af de gamle sange er “Morbleur, Sanbleur”, som handler om en kvinde, der kommer hjem til sin mand efter at have været lidt for længe væk. Manden vil straffe hende, men hun er god til at komme med bortforklaringer.

“Temaet med jalousi og en kvinde, der har været ude at føjte, har mange hundrede år på bagen,” siger Beatrix Méthé.

“I denne sang ender manden rent faktisk med at konkludere, at kvinden er klogere end manden,” forklarer hun smågrinende over telefonen fra Quebec.

Les Poules a Colin har på deres seneste og prisvindende album ”Morose” både taget keltisk-inspirerede og gamle franske sange op, men også sange fra Louisiana, fordi der er en tydelig forbindelse mellem Canada og den amerikanske sydstat.

Etniske udrenset af englænderne
Mange franske indvandrere blev tvunget væk fra Øst-Canada af englændere, der igennem flere hundrede år kæmpede mod franskmændene om overherredømmet i Amerika. I 1755 foretog englænderne en etnisk udrensning af den oprindelige franske befolkning i det område, som hed Acadia, og som de omdøbte til Nova Scotia, Prince Edward Island og New Brunswick.

Mange af de overlevende cadiens (folk fra Acadia) flygtede til sydstaten Louisiana, og derfor eksisterer der i dag den stærkt franskprægede kultur, cajun, som er blevet overleveret ikke mindst igennem mad, musik og sprog. Selv ordet cajun stammer fra ordet cadien. En blandingskultur skabt af de mange indvandrere, der søgte tilflugt i området. Der var tidligere slaver, tyske landmænd, indianere og så en masse landflygtige canadiske franskmænd.

Joel Savoy arrangerer cajunmusikfestivaler og er selv en af de førende violinister inden for cajunmusikken. Han nedstammer i lige linje fra de franskmænd, der blev etnisk udrenset i 1755.
“Cajun er en musik, der kun kommer herfra. En blanding af musiktradition fra bl.a. Canada, Afrika og Tyskland. Den synges på en gammel version af fransk – Louisiana-fransk. Et sprog, som tales her i supermarkedet, fortæller Joel Savoy.

Slavernes sprog
Der bor også mange andre fransktalende i resten af Louisiana, men deres sprog er fransk kreolsk, som er en blanding af fransk, spansk, afrikansk, indiansk og engelsk.

Det sprog ligner mere det, man hører længere sydpå i det caribiske hav. Haiti og ø-gruppen franske Antiller med blandt andet Martinique og Guadeloupe er blandt de franske besiddelser i mange hundrede år, og både den franske kultur og ikke mindst sproget hænger ved.

Forsanger Pascal Danae fra det Paris-baserede bluesorkester Delgres stammer fra Guadeloupe, men er født i Frankrig.

“Mine forældre og mine ældre søskende talte kreolsk sammen, men mine forældre ville ikke have, at jeg lærte sproget, da vi jo boede i Frankrig. Selvfølgelig endte det med, at jeg er den eneste i familie, der i dag taler kreolsk,” siger Pascal Danae.

“Det er en slags knækket fransk, som de afrikanske slaver og de franske slave-ejere kunne tale sammen.”
Pascal Danae synger på fransk kreolski Delgres, som er opkaldt efter en slave-frihedshelt fra Guadeloupe.

“Jeg blander både min franske opvækst, min afrikanske arv og mit caribiske sprog,” siger Pascal Danae om den musik, han kommer til Tønder festival med.

LYT TIL PODCASTEN – I FLERE AFSNIT – OM FRANSKE RØDDER. Podcasten er produceret af journalist Claus Vittus.

Fakta om franske rødder i Amerika

  • I den canadiske provins Quebec hedder sproget québécois og tales af syv mio. mennesker Bevæger man sig ud på Canadas østkyst, taler man acadian fransk. En anden form for fransk.
  • I den amerikanske sydstat Louisiana tales der også to forskellige former for fransk: Louisiana fransk og fransk kreolsk. Plus et utal af dialekter.
  • Det samme billede er i Caribien. Her har sprogene udviklet sig forskelligt i de tidligere og nuværende franske besiddelser som f.eks. Martinique, Haiti og Guadeloupe.

Franske Rødder på Tønder Festival 2019:

  • Les Poules a Colin. Ung kvintet fra Quebec. Synger på fransk-canadisk.
  • Vishtèn. Canadisk prisbelønnet trio fra Prince Edward Island (tidligere Acadia).
  • Joel Savoy. Violinist og cajun-musiker fra Louisiana – sammen med Jesse Legé og Kelli Jones.
    Delgres. Franskbaseret bluesband med rødder i Guadeloupe. Synger på fransk kreolsk.
  • Plantec & Startijenn. Fest-musik (Fest Noz) med keltiske rødder fra Bretagne.
  • Shaun Ferguson. Guitarist og sanger fra New Brunswick, Canada (tidligere Acadia).