Fred Eaglesmith må aflyse sin koncert på Tønder Festival
Published 10th July 2025
Aflysning
Den canadiske singer-songwriter og rootsmusik-ikon Fred Eaglesmith har måttet aflyse sin koncert torsdag den 28. august kl. 17:15 i Telt 2 på grund af sygdom.
"Fred er i en helbredsmæssig situation, der forhindrer ham i at flyve lige nu, men vi håber, at han kan komme til fremtidige festivaler," meddeler kunstnerens management.
Det bliver i stedet den amerikanske singer-songwriter og multi-instrumentalist Erik Koskinen, der spiller en koncert sammen med Jeffrey Foucaults band lørdag d. 30. august kl. 20:45 i Bolero.
Erik Koskinen (USA) “Skriver som Dylan, ligner Hank Williams, går som John Wayne, ryger som James Dean og spiller som ingen anden.” Sådan har Spinout Records beskrevet den amerikanske sanger og sangskriver, multiinstrumentalist og producer, Erik Koskinen.
Hans musik lader sig ikke inddele i undergenrer - stilistisk står han på egne ben, men er stærkt inspireret af amerikansk rootsmusik.
Født i Fort Collins, Colorado, opvokset i det nordlige Michigan og det nordlige New York og siden bosat i storbyen Minneapolis og nu i det landlige Minnesota har Erik Koskinen levet rytmerne fra fabriksbyer og landbrugsområder. Han arbejdede i en årrække inden for byggeri, mens han sideløbende udviklede sin musikkarriere. Erik Koskinens rytmiske integritet og den musikalske tone er lige så vigtige som hans sangtekster og det kunstneriske udtryk. Han har med respekt indskrevet sig i rækken af skarptskårne sangskrivere som Woody Guthrie og Ry Cooder, samtidig med at han udtrykker sig enkelt og hverdagsagtigt. Publikum kan se frem til en koncert med en kunstner, som Minneapolis Star Tribune beskriver som “den ægte vare” og “den bedste country-sangskriver i Minnesota.”
Og på scenen bakkes han op af kollegaen Jeffrey Foucaults band.
We are following up on last year's success with Tessa on stage at the schools concert at Tønder Festival: this year, the youngsters will be treated to both the folkBALTICA Ensemble and the Danish rapper, singer and producer, Ozzy.
Once more, Tønder Festival unveils a series of new names for the 2026 programme. This presentation involves international songwriters, major folk music initiatives and traditional festival formats, all of which demonstrate the festival's solid grounding in folk and roots music.