Afmærkning/reservation af plads på campingområdet kan ske ved at placere en overnatningsenhed på den ønskede plads. Det er ikke tilladt for gæster at reservere plads på området før lørdag d. 17. august kl. 8.00, hvor campingområdet åbner. Afmærkninger før dette tidspunkt vil blive fjernet.
Hvis man ønsker at reservere en plads til andre gæster, som ankommer senere, skal en kopi af billetten for deres overnatningsenhed medbringes. En campingmedarbejder vil hjælpe dig med af afmærke den reserverede plads korrekt.
Områder til Tønder Festivals interne brug vil være tydeligt afmærket med festivalens markeringsbånd og evt. skilte. Disse afmærkninger skal respekteres og må ikke fjernes.