Tønder Festival Forenings persondatapolitik
Her kan du læse om, hvordan Tønder Festival Forening (herefter Tønder Festival) indsamler, beskytter og anvender personoplysninger.
Tønder Festival behandler personlige oplysninger om festivalens frivillige, kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere. Tønder Festival er forpligtet til at beskytte fortroligheden af de personlige oplysninger, som festivalen behandler, og festivalen arbejder kontinuerligt på at sikre overholdelsen af de gældende databeskyttelsesregler – herunder databeskyttelsesforordningen.
Når vi beder dig om at stille dine personoplysninger til rådighed for os, så oplyser vi dig om, hvilke data vi behandler og til hvilket formål. Det betyder i praksis, at du henvises til denne persondatapolitik.
Personlige oplysninger dækker i denne sammenhæng alle oplysninger, der kan bruges til at identificere en person. Det drejer sig eksempelvis om for- og efternavn, privatadresse, telefonnummer, e-mailadresse eller andre kontaktoplysninger, uanset om de vedrører vedkommendes private forhold eller arbejdsplads, men er ikke begrænset til overnævnte.