
SØNDERJYSK KAFFEBORD - Fiddler's Green
Nyd de klassiske 21 kager fra det berygtede Sønderjysk Kaffebord i vores fine dining restaurant.

I Fiddler’s Green samles vi til en ægte sønderjysk klassiker – et kaffebord, hvor det i virkeligheden er kagerne, der spiller hovedrollen. Traditionen går helt tilbage til 1800-tallet og byder på intet mindre end 21 forskellige slags. Syv bløde, syv hårde og syv tørre.
Udfordringen er enkel: Hvilken bliver din favorit – og kan du mon smage dig igennem dem alle? For at gøre det lidt lettere at holde styr på, får hver gæst en oversigt over alle kagerne, så du kan krydse af undervejs.
Velkommen til en sød stund, hvor hygge, historie og festivalstemning går hånd i hånd.
Om Fiddler’s Green
Midt i festivalpladsens mylder ligger Fiddler’s Green – en hyggelig restaurant med hvide duge, god mad og et strejf af irsk pubstemning. Her kan du tage en pause fra koncerterne, nyde roen og lade dig forkæle med alt fra brunch til middag – og naturligvis et overdådigt sønderjysk kaffebord.
Der sættes kun 70 billetter til salg.
Hvor: Fiddler's Green
Hvornår: Onsdag d. 27. august kl. 13.30
Pris: 195 kr. + gebyr