Spring til indhold
21/08-24/08
Fotograf: Thomas Howalt Andersen

Niels Hausgaard (DK)

fredag 23. august 2024 kl. 17:45 - Bolero

Niels Hausgaard er noget nær et nationalt klenodie

fredag 23. august kl. 17:45 - Bolero
lørdag 24. august kl. 14:45 - Bolero

Den danske poet, satiriker, sangskriver, debattør og entertainer har været med til at præge Tønder Festival siden 70’erne, og han svigter naturligvis ikke, når Tønder Festival i år fylder 50 år. Hvis Niels Hausgaard siger til lykke med de 50 år til festivalen, siger alle vi andre sørme også stort til lykke til ham. For ugen efter Tønder Festival 2024 fylder Niels Hausgaard 80 år. Det er ikke for meget sagt, at Niels Hausgaard har været på en ”never ending tour” siden de tidlige 1970’ere. Publikum mangler han ikke, og hvert år drager han i vinteren og foråret på en fire måneder lang turné rundt i landet. I år hed showet ”Åh, boomer” og omfattede 57 udsolgte koncerter. Lige som sidste år var pianisten Martin Schack med på scenen. Niels Hausgaard er noget nær et nationalt klenodie. Han rækker ud til et meget stort og bredt publikum, og på scenen giver han sig selv god plads til improvisation og til at arbejde sammen med publikum. Hans timing og idérigdom har inspireret utallige kolleger, og hans evne til bringe den lune satire i spil er legendarisk.

Følg kunstneren på sociale medier

Tilbage til oversigt

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: