Annisette optages i Hall of Fame
Endnu et stort dansk navn med international gennemslagskraft bliver en del af folk- og rootsmusikkens Hall of Fame. Sangerinden Annisette fra The Savage Rose optages som den næste kunstner i rækken.
På Tønder Festival er hand made music i centrum. Musik med rødder i folk, rootsrock, country, blues, cajun, world og meget mere.
Tønder Festival er kendt for sin helt særlige atmosfære, hvor musikere og publikum er tæt på hinanden, og hvor store koncerter går hånd i hånd med spontane jamsessions. Atmosfæren på festivalpladsen er hyggelig og intim og byder ud over musikken på kunst, events, artist talks, madboder, restauranter, barer og meget andet.