Spring til indhold

Bliv gavegiver og styrk rødderne under Tønder Festival

Udgivet 6. november 2026

Bliv gavegiver og styrk rødderne under Tønder Festival

Med en gave på mindst 200 kr. kan du blive gavegiver i Tønder Festival Forening og være med til at give festivalen endnu dybere rødder. Gaven tæller dobbelt og kan trækkes fra i skat.

Tønder Festival er en roots-festival i mere end én forstand. Siden 1974 har festivalen samlet musikere og publikum fra hele verden i marsken.

Festivalen er non-profit og vokset op af et fællesskab af frivillige, musikere og et publikum, der lytter. Nu kan du være med til at styrke de rødder som gavegiver.

Når du giver mindst 200 kr. til Tønder Festival Forening, tæller din gave dobbelt. Foreningen kan nemlig søge momskompensation, som er fundamental for festivalens økonomi, og her er antallet af gavegivere afgørende.

Pengene udloddes ikke, men bliver i festivalen. Et træ med dybe rødder står fast, når det blæser, og det samme gælder en festival. Din gave giver os ro til at udvikle Tønder Festival, uanset om sensommeren byder på sol over festivalpladsen eller blæst fra Vadehavet.

Både privatpersoner og virksomheder kan være gavegivere, og gaven kan trækkes fra i skat.


Sådan bliver du gavegiver 

MobilePay
Overfør mindst 200 kr. til 741512.
Skriv “Gavegiver 2026” + dit navn. Tilføj CPR-nummer, hvis du ønsker fradrag.


Bankoverførsel
Overfør mindst 200 kr. til konto 9828-8850881279.
Skriv “Gavegiver 2026” + dit navn. Tilføj CPR-nummer, hvis du ønsker fradrag.


Virksomhed
Overfør mindst 200 kr. til konto 9828-8850881279.
Skriv “Gavegiver 2026” + firmanavn + CVR-nummer.


Gaven skal være modtaget senest 31.12.2026 for at tælle med i 2026.


Læs mere om gavegiverorningen.


Kender du nogen, der også har rødder i Tønder? Så send dem gerne videre.


 


Tønder Festival 25. 26. 27. 28. august 2027

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

X: @tonderfestival

Instagram: TONDERFESTIVAL

Billetsalg på www.tf.dk

Nyheder

Annisette optages i Hall of Fame

Endnu et stort dansk navn med international gennemslagskraft bliver en del af folk- og rootsmusikkens Hall of Fame. Sangerinden Annisette fra The Savage Rose optages som den næste kunstner i rækken.

Musikønsker 2027

Nu får du chancen for at sætte dit eget aftryk på næste års festivalprogram. Hvem vil du gerne opleve på Tønder Festival 2027?

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: