
Kolding Egnsteater om Trubadur – Kærligheden til Tønder
Kom helt tæt på teaterkoncerten, der hylder Tønder Festival.
onsdag, 27. august - 15:30 - Visemøllen
I foråret 2025 kunne publikum opleve Trubadur – Kærligheden til Tønder på Kolding Egnsteater – en teaterkoncert, der hylder essensen af Tønder Festival og dens fællesskab og folkemusiktradition.
Til denne Artist Talk inviterer Gaffa repræsentanter fra Kolding Egnsteater til at dele fortællingen bag Trubadur. Hvor kom idéen fra? Hvordan blev festivalens stemning og publikumsoplevelse gengivet i forestillingen? Og hvilke kreative valg har formet universet, som ramte både nye og erfarne festivalgængere?
Artist Talk’en åbner op for både refleksion og nærvær – en unik chance for at tage del i forestillingens rejse fra inspiration til scene.