Spring til indhold

Ian Noe (USA)

fredag, 29. august - 17:45 - Bolero

Eneste danske koncert i 2025

Ian Noe gæstede Tønder Festival i 2019 til stor begejstring for dem, der holder af mesterlig sangskrivning og et uforfalsket nærvær på scenen.

fredag, 29. august - 17:45 - Bolero
lørdag, 30. august - 16:45 - Telt 2

Dengang havde han lige udgivet sit debutalbum ‘Between the Country’ (2019), hvor han med sin rå stemme og et skarpt øje for hverdagens skæbner trak lytterne dybt ind i fortællingerne.
I 2022 udgav han opfølgeren ‘River Fools & Mountain Saints’, der fortsatte med at udforske lyden og følelsen af det østlige Kentucky, som Ian Noe er fra. Hans sange skildrer de prøvelser, der hører hans hjemstavn til, og den styrke, regionens befolkning besidder. Det er rørende portrætter af enker, soldater og overlevende efter oversvømmelser - mennesker, der udholder hårde vilkår med værdighed.
Den nu 35-årige Ian Noe voksede op i Beattyville, Kentucky, og begyndte som teenager at skrive sange inspireret af Bob Dylan, John Prine og Neil Young. Han har åbnet koncerter for Colter Wall, og selveste John Prine inviterede ham til at spille support for ham efter at have hørt ham live til en Prine-hyldestkoncert.

Ian Noes koncerter er fortættede rum helt fri for klichéer. Som savingcountrymusic.com skrev, er han “for dem, der vil grave endnu dybere og nå ind til kernen af de oprigtige følelser, som kun de allerbedste sangskrivere formår at udvinde.”

Eneste danske koncert i 2025.

Følg kunstneren på sociale medier

Tilbage til oversigt

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: