Spring til indhold
27. - 30. august 2025

Jake Vaadeland & The Sturgeon River Boys (CAN)

22-årige multiinstrumentalist og sangskriver

Jake Vaadeland og hans band, The Sturgeon River Boys, tog Tønder-publikum med storm i 2024 - og i år er de tilbage.

Den fremadstormende 22-årige multiinstrumentalist og sangskriver fra Saskatchewan i Canada har allerede opnået en imponerende status på den canadiske folkroots-scene og internationalt.

Han har blandt andet modtaget to Saskatchewan Music Awards og fire Saskatchewan Country Music Awards og er den yngste modtager af den canadiske Road Gold Certification-pris nogensinde. Prisen modtog han og bandet for at have solgt 25.000 koncertbilletter på 12 måneder i 2024.
Autenticitet har været nøglen til Jake Vaadelands succes. Han mestrer guitar og banjo og bekender sig til den traditionelle country-, bluegrass- og 50’er rockabilly-musik. Nogle af hans store forbilleder er bluegrass-legenderne Lester Flatt og Earl Scruggs. Og hans forkærlighed for det klassiske og oldschool lader sig hverken fornægte i hans personlige stil, musikalske præferencer eller sceneoptræden. Som han selv siger i sangen ‘Retro Man’ fra 2021: “I’m a retro man with a retro plan”.

Jake Vaadelands seneste album, ‘Retro Man… More and More (Expanded Edition)’ (2024), viser tydeligt hans evner som historiefortæller og musikalsk virtuos, og hans sange er blevet spillet i stor stil på radiostationer i Canada, USA og UK.

Følg kunstneren på sociale medier

Tilbage til oversigt

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: