Spring til indhold

Jesper Lindell & The Brunnsvik Sounds (SE)

Eneste danske optræden i 2026

Da Jesper Lindell var 13 år, var han en stille, meget genert dreng, der samtidig var den mest talentfulde fodboldspiller i sin hjemby Ludvika - en svensk arbejderklasse-by et par timer nordvest for Stockholm.

Men under en kamp brækkede han et ben og blev for en tid bundet til en kørestol. I et forsøg på at muntre ham op, spillede hans storebror Anton akustisk guitar for ham og lærte ham et par akkorder.

15 år senere brød den dengang 28-årige sangskriver, sanger og guitarist igennem med debutsinglen ‘Moving On’ (2017), der blev skabt i samarbejde med de svenske stjerner fra First Aid Kit og hurtigt indbragte ham en guldplade.

I foråret 2025 udgav Jesper Lindell sammen med sit orkester The Brunnsvik Sounds det storslåede album ‘Before The Sun’. Albummet er en efterfølger til ‘Twilight’ (2022), som udkom i efterdønningerne af corona-pandemien.
‘Before The Sun’ indtog en imponerende andenplads på den svenske Top-40 og er nu også blevet udgivet på et amerikansk pladeselskab. Og bandet har netop afsluttet en måned lang turné i USA, hvor de høstede strålende anmeldelser og fik overvældende positive reaktioner.
På Tønder Festival optræder Jesper Lindell også sammen med The Brunnsvik Sounds, der består af Jimmy Reimers (guitar, violin, trompet og vokal), Simon Wilhelmsson (trommer), Anton Lindell (bas), Rasmus Fors (keyboard) og Carl Lindval (keyboard).
Det er deres eneste danske optræden i 2026.

Følg kunstneren på sociale medier

Tilbage til oversigt

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: