Spring til indhold
27. - 30. august 2025

Joe Henry (USA)

Eneste danske festival i 2025

Det er en af de store skikkelser på den amerikanske musikscene, Tønder Festival 2025 får besøg af.

Som sangskriver og musiker har Joe Henry høstet hæder og fine anmeldelser for sine soloalbum. Han debuterede med albummet “Talk of Heaven” i 1986, og siden er det blevet til femten studiealbum. Blandt andre “Fuse” (1999) med T Bone Burnett og Daniel Lanois bag knapperne, og “Scar” (2001) med jazznotabiliteter som Marc Ribot, Brad Meldau og Ornette Colemann som medspillere. Seneste album er “All The Eye Can See” (2022), hvor den britiske guitarist John Smith medvirker. Som sangskriver lader Joe Henry sig ikke begrænse og henter inspiration i folk, blues, jazz og country. Joe Henrys karriere som solist og sangskriver kunne snildt stå alene og i sig selv være mere end imponerende. Hans ry og gode rygte hænger dog også sammen med hans lige så imponerende arbejde som producer. Joe Henry har produceret for navne som Elvis Costello, Solomon Burke, Rodney Crowell, Bonnie Raitt, Rosanne Cash og Joe Henrys egen svigerinde, Madonna. På Tønder Festival 2025 spiller Joe Henry dels solo og dels med kollegerne John Smith og Jeffrey Foucault. Eneste danske festival i 2025.

Følg kunstneren på sociale medier

Tilbage til oversigt

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: