Spring til indhold
27. - 30. august 2025

Kellermensch (DK)

Kan ikke sættes i bås

Da det alternative danske rockband Kellermensch havde spillet på Tønder Festival for første gang i 2018, var de det eneste band, der både havde spillet på Tønder Festival og på metalfestivalen Copenhell.

Det siger en del om Kellermensch, der hverken kan eller vil sættes i bås.
Deres intense og unikke kombination af trædeorgel, violiner, forvrængede guitarer og dundrende trommer blev mødt med stor begejstring af publikum i Tønder. Og i 2024 spillede forsanger Sebastian Wolff på festivalen med sit eget band og nye sange. Men i år er det Kellermensch, der vender tilbage.
Bandet, der blev dannet i Esbjerg i 2006, er kendt for at blande elementer af rock, metal og post-punk i deres intense og stemningsmættede lydbilleder. Live er Kellermensch en stærk oplevelse med deres dybe, næsten teatralske sceneoptræden, som er svøbt i melankoli og kraftfuld energi på én gang. Sangene handler ofte om menneskets indre konflikter, eksistentialisme og samfundsmæssige udfordringer, fortalt på en poetisk og til tider gådefuld måde.
Sekstetten består af Christian Sindermann (vokal, trædeorgel), Sebastian Wolff (vokal, guitar), Jan V. Laursen (guitar), Claudio Wolff Suez (bas), John V. Laursen (gulvbas, guitar) og Anders Ravn (trommer).

Følg kunstneren på sociale medier

Tilbage til oversigt

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: