Spring til indhold
26. - 29. august 2026

Leon Majcen (USA)

Gribende fortællinger om d​​en evigt rejsende

Den moderne amerikanske rootskunstner med rødder i den klassiske tradition fra Townes Van Zandt, John Prine, Bob Dylan og Guy Clark startede tidligt.

Han var stadig teenager, da hans sang ‘Love and Misery’ blev et radiohit og introducerede hans musik for lyttere i hele USA. Derefter fulgte et årti på landevejene - ofte med en akustisk guitar og en fiskestang i bagagerummet.

Hans fjerde album på fem år ‘Making A Livin’ (Not a Killin’)’ (2025) er inspireret af livet som turnerende musiker. Et liv, der har ført ham vidt omkring, langt fra hans selvvalgte hjem Nashville. Både albummets solosange og indspilningerne med fuldt band er gribende fortællinger om d​​en evigt rejsende, som er blevet alt for fortrolig med de sejre og hjertesorger, der følger med et liv på farten.
På en måde begyndte Leon Majcens omflakkende liv allerede, da han var spædbarn, og hans bosniske forældre flygtede til Florida, fast besluttet på at skabe et bedre liv for deres børn. Og ‘Making A Livin’ (Not a Killin’)’ er hans mest ærlige album til dato.
Albummet er også et kunstnerisk vendepunkt. I årevis har Leon Majcen følt sig mest hjemme, når det bare var ham og hans akustiske guitar. Men ‘Making A Livin’ (Not a Killin’)’ har en større lyd med flere lag - og multiinstrumentalisten Pat Lyon som producer.
Pat Lyon er kendt for sit arbejde med americana-stjerner som Colter Wall, men for Leon Majcen er han mere end det. I de første år i Nashville, hvor Leon Majcen kæmpede med at balancere sin karriere som sangskriver med en lang række levebrødsjobs, blev Pat Lyon hans mentor. Det var ham, der opfordrede Leon Majcen til at omfavne trubadur-livet og hellige sig til scenerne, landevejene og sangskrivningen. Nu er det er sådan, Leon Majcen ‘makes a living’ - og det gør han virkelig godt.

På Tønder Festival optræder Leon Majcen med band, og det er hans eneste danske koncert i 2026.

Følg kunstneren på sociale medier

Tilbage til oversigt

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: