Spring til indhold
27. - 30. august 2025

Lyle Lovett (USA)

Eneste danske koncert og festival i 2025

Sanger, sangskriver, komponist og skuespiller Lyle Lovett har udvidet definitionen af amerikansk musik gennem en karriere, der spænder over 14 album og talrige udmærkelser - heriblandt fire Grammy-priser.

Med sin evne til gribende og humoristisk historiefortælling og musikalsk mangfoldighed blander den texanske legende elementer af country, swing, jazz, folk, gospel og blues. På sin særegne måde bryder han genremæssige grænser og udfordrer konventionerne.


Uanset om han turnerer som en duo, med sit akustiske band eller sit ‘store band’, viser Lyle Lovetts liveoptrædener både bredden af hans talent og hans ekstraordinære karisma, nærvær og evnen til at skabe forbindelse til sit publikum.
Siden sin selvbetitlede debut i 1986 har Lyle Lovett udviklet sig til en af americana-musikkens mest levende og ikoniske kunstnere. Ud over de fire Grammyer har han blandt andet modtaget Americana Music Associations første ‘Trailblazer Award’ og er blevet udnævnt til ‘Texas State Musician’.

Fra 2012 til 2022 holdt Lyle Lovett pause fra indspilningerne for at fokusere på familielivet. Og efter et årti vendte han stærkt tilbage med albummet ‘12th of June’ (2022), der blandt andet byder på den følelsesladede ballade til hans tvillinger, som blev født 12. juni 2017.
Eneste danske koncert og festival i 2025.

Følg kunstneren på sociale medier

Tilbage til oversigt

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: