Spring til indhold
27. - 30. august 2025

The Lonesome Ace Stringband (CAN)

Fra Canada kommer The Lonesome Ace Stringband

med et originalt miks af old-time, bluegrass og folk.

Den canadiske trio The Lonesome Ace Stringband har styr på traditionerne og skaber forbindelse mellem old-time, bluegrass og folk. Her mødes nyt originalt materiale med dybe americana-rødder i en lyd, som både er tidløs og pågående frisk. John Showman, violin, vokal, Chris Poole, clawhammer banjo, vokal, og Lotus Wight, kontrabas, vokal, mestrer både det dansable uptempo-nummer og den inderlige ballade. De synger alle tre og går direkte til sagen, uanset om sangen handler om klimaforandringer, kærlighed, Barbecue-nørderi eller livets eksistentielle udfordringer. The Lonesome Ace Stringband er et rigtigt band, der har spillet sammen i så mange år, at de som trio tænker og spiller som én organisme. De har tilbragt tusindvis af timer sammen på scenen. I 2007 begyndte de at optræde på Torontos legendariske Dakota Tavern, hvor de mageligt kunne spille ti sæt på en weekend. De var husband på stedet i syv år og var på den måde ganske godt sammenspillede, inden de indspillede deres første album og drog ud på turné. Seneste album er “Try To Make It Fly” fra 2023. The Lonesome Ace Stringband har besøgt Danmark i 2019, og denne gang gælder det Tønder. Eneste danske festival i 2025.

Følg kunstneren på sociale medier

Tilbage til oversigt

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: